Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Glyptoteket i København forventer at igangsætte en omfattende restaurering i 2028. Arbejdet ventes at vare mellem fire og seks år, og museet vil i hele perioden være lukket for gæster. I 2025 havde museet 530.000 besøgende, hvilket er lidt under rekordåret 2024 med knap 545.000 gæster.

Restaureringen omfatter blandt andet istandsættelse af mosaikgulve, renovering af det oprindelige tag og opdatering af tekniske installationer. Samlet ventes projektet at koste omkring 2 mia. kr., når udgifter til opmagasinering af kunstværker indregnes. Museet har foreløbig modtaget bevillinger på 1,5 mia. kr. fra Ny Carlsbergfondet og Carlsbergfondet.

Inden arbejdet kan begynde, skal omkring 10.000 kunstværker flyttes ud af museet. Det forventes at tage mindst et år, mens tilbageflytningen efter restaureringen ventes at tage lige så lang tid.

Læs hele historien på Turistmonitor

København afviser loft over store events

Et forslag om at begrænse antallet af store arrangementer i København er blevet stemt ned i Borgerrepræsentationen. Flertallet ønsker ikke et fast loft over begivenheder, der kan skabe aktivitet og omsætning i byen.

Scandic Webers får nye ejere og skal renoveres

CapMan Real Estate og AP Pension har købt Scandic Webers i København. Opkøbet følger efter parternes overtagelse af Crowne Plaza Copenhagen, og de nye ejere planlægger en omfattende renovering.

Log ind