Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Virksomheder må ikke uden tilladelse bruge fotos af nuværende eller tidligere medarbejdere til markedsføring, uden medarbejderens tilladelse. Det viser kendelse fra Datatilsynet, skriver Danmarks Rejsebureau Forening i sit nyhedsbrev, fortæller Standby.dk.

Et apotek har fået kritik fra Datatilsynet for at bruge foto af en tidligere ansat i en markedsføringsvideo på Facebook. Det klagede den tidligere ansatte over til Datatilsynet, fordi hun ikke havde givet samtykke til, at apoteket måtte bruge billedet. Apoteket mente, at billedet tilhørte dem og at de derfor frit kunne benytte det.

Men den gik ikke, ifølge Datatilsynet, der blandt andet udtalte at ”billeder af de ansatte på arbejdet vil som udgangspunkt ikke kunne offentliggøres uden den ansattes samtykke. Arbejdsgiveren har derfor blandt andet pligt til at sikre samtykket.”

Apoteket er nu blevet bedt om at fjerne videoen med den tidligere medarbejder.

Læs hele historien her.

Undgå bod: Husk opkrævninger fra PensionDanmark

Manglende pensionsbetalinger kan ende i fagretlige sager og bod. Få overblik over hvordan opkrævningerne fra PensionDanmark fungerer, hvor du finder dem, og hvad du skal være opmærksom på for at undgå unødige omkostninger.

Husk korrekt løn ved overgangen til sommertid

Når uret stilles frem i marts, bliver nattevagter en time kortere. Det påvirker ikke medarbejdernes løn, da de fortsat har krav på betaling for deres garantitimer. Her er, hvad virksomheder skal være opmærksomme på i forbindelse med overgangen til sommertid.

Log ind