Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Det Økologiske Spisemærke er et statskontrolleret bevis på, at et spisested prioriterer økologi, og viser hvor stor en andel af de indkøbte føde- og drikkevarer, der er økologiske. Her repræsenterer bronzemærket 30-60 % økologi. Det har Hotel Nyborg Strand netop opnået.
Siden 2020 har Nyborg Strand arbejdet med, hvordan bæredygtighed og hoteldrift kan forenes og skabe synergi til glæde og gavn for både medarbejdere, gæster og naturligvis miljøet. Det har resulteret i en række bæredygtige ambitioner, hvoraf flere allerede er indfriet – og spisemærket markerer endnu en succes.
Det Økologiske Spisemærke er meget mere end bare en officiel mærkningsordning for vores vedkommende, udtaler Hoteldirektør, Jan Grimstrup Larsen, og fortsætter:
”Det er et kvalitetsstempel og et symbol på, at der er handling bag vores ord og bæredygtige ambitioner, som vi sætter en ære i at udleve hver eneste dag i ikke bare vores køkken, men overalt i organisationen. Og så er det samtidig en stor cadeau til vores kolleger i køkkenet, som i den grad har knoklet for, at Nyborg Strand nu kan skilte med bronzemærket. ”
Nyborg Strand har i det seneste kvartal opnået en gennemsnitlig øko-procent på 46 %.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Danske Hoteller øger omsætning og overskud
13-03-2026
-
Morten Dahlin håber at fortsætte som turismeminister efter valget
13-03-2026
-
2025 blev et rekordår for Københavns Lufthavn
13-03-2026
-
Nyt kunstmuseum i Thy på international Time-liste
13-03-2026
-
Hotel Kongens Ege gør klar til genåbning
13-03-2026
-
Kontrolkampagne fra Fødevarestyrelsen: Fokus på mærkning af fisk
13-03-2026