Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Interessen for madlavning blev plantet i barndomshjemmet, og Hans Kjellsson er i dag særligt vild med det japanske køkken, hvor akkuratessen og detaljeringsgraden virkelig tiltaler ham. Den store passion blev torsdag honoreret, da han modtog Oluf Brønnums Fonds Talentpris.
Den dygtige kok var i fuld gang med dagens forberedelser i køkkenet på Sushi Anaba i Nordhavn i København, hvor han netop er startet - og havde ingen anelse om, hvad der var i vente, da David Johansen, der er gastronomisk konsulent hos Brønnum, overraskede ham midt i formiddagens arbejde i køkkenet for at overrække ham den flotte pris.
Og glæden var naturligvis stor.
”Det er vildt dejligt. En vild anerkendelse, som jeg er utroligt glad for at få, ikke mindst fordi det var et rigtig dygtigt felt af nominerede. Det er et kæmpe skulderklap. Det kan godt være, jeg har brugt utrolig mange timer i køkkenet, men denne pris viser, at det er det hele værd”, lød det fra Hans Kjellsson.
De mange muligheder er noget af det, Hans Kjellsson fremhæver ved at være kok, og han har en stor drøm om at komme til Japan og arbejde.
“Jeg synes deres specialisering er vildt spændende. Hvordan man får nudelsuppe ét sted, friterede ting et andet og grillede et helt tredje. Der er en kæmpe detaljeringsgrad, og dét synes jeg, det kunne være spændende at prøve kræfter med og dygtiggøre mig indenfor”, fortæller Hans Kjellsson, der allerede ved, at i hvert fald en del af rejsegavekortet skal gå til en tur til Japan.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
HORESTA: Rekordår for beskæftigelsen i hotel- og restaurationsbranchen
24-02-2026
-
Strawberry udpeger ny HR-direktør: Har tidligere arbejdet i Danmark
24-02-2026
-
HORESTA bakker op om ensartede affaldsregler
24-02-2026
-
Dansk Folkeparti vil skrotte kildesortering efter debat om affaldsgebyrer
24-02-2026
-
Brøchner Hotels åbner suitekoncept i Carlsberg Byen
24-02-2026
-
HORESTA: En hovedstad må gerne kunne høres
24-02-2026
-
Historisk herregårdshotel til salg for 27 mio. kr.
24-02-2026