Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Henrik Jyrk evner om nogen at kombinere det folkelige med det elitære. Han har arbejdet på hele fem michelinrestauranter, har vundet kokkekonkurrencen Sol Over Gudhjem to gange, men deler ud af sin også ukrukkede tilgang til madlavning på Go Morgen Danmark. Nu er han klar til at dele sin passion for det asiatiske køkken med de mange daglige gæster på McDonald’s, skriver restaurantkæden i en pressemeddelelse.
”Jeg var slet ikke i tvivl om, at min burger skulle have et ordentlig skud Asien. Jeg er glad for muligheden for at dele min store passion for asiatisk mad med danskerne. Jeg vil gerne give alle danskere mindst en vild smagsoplevelse om dagen, og med McDonald’s 200.000 daglige gæster, så får jeg nu mulighed for det,” siger Henrik Jyrk.
Homestyle Tokyo Teriyaki består af den velkendte brioche bolle, iceberg salat, hvide løg og en oksebøf. Dertil har Henrik Jyrk udviklet en teriyakisovs, en sennepsmayo og en coating til de friterede løgringe som tilfører burgeren det sprøde element. Burgeren har dermed en kombination af sødme og krydderi fra teriyakisovs, skarphed fra sennepsmayoen og sprødhed fra løgringene. Altså velkendte smagskomponenter fra det klassiske køkken kombineret med asiatiske smage, som Henrik Jyrk også dyrkede på den anmelderroste restaurant IBU på Vesterbro i København og viderefører på sin nye restaurant Iaji på Toldboden i København.
Hos McDonald’s har marketingdirektør Marie Hürdum igen store forventninger til samarbejdet med en Gourmetkok.
”Nu er det anden gang vi samarbejder med en af landets bedste kokke, og det har igen været en fornøjelse. Det har været meget inspirerende at samarbejde med Henrik Jyrk omkring udviklingen af nogle helt særlige ingredienser, og det er vildt spændende med en asiatisk smageprofil på menuen,” siger marketingdirektør hos McDonald’s Marie Hürdum.
Homestyle Tokyo Teriyaki er på menuen fra 29. juni.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA satte fokus på arbejdsmiljø på TV2 News
21-12-2025
-
HORESTA Play: Sovino Brands deler erfaringer med at optimere betalingsløsning
21-12-2025
-
Restaurationsbranchen viser styrke i 2025 trods pres på økonomien
21-12-2025
-
Beskæftigelsen i hotel- og restaurationsbranchen bygger videre på stærk fremgang
21-12-2025
PRESSEKLIP
-
Events uden bøvl: Nye regler letter vejen for udenlandsk arbejdskraft
19-12-2025
-
Lars Larsen Group planlægger nyt hotel
19-12-2025
-
Turismeforsker: 2025 var stabilt – 2026 kræver nytænkning og balance
19-12-2025
-
Arp-Hansen udskyder overtagelse af Brøndums Hotel
19-12-2025
-
Ny lukkelov skal styrke turismen i mindre byer
19-12-2025
-
Internationalt: Atari lancerer gaming-hotel
19-12-2025
-
Airbnb får millionbøde i Spanien for ulovlige boligannoncer
19-12-2025