Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

En halv times levering på lige præcis det, som du har brug for. Hvad enten det er et par pizzaer med en sixpack, børnepanodiler eller udbyttet fra den tur i supermarkedet, du aldrig nåede.

Sådan lyder Wolts store, forkromede plan for fremtiden. Danskerne i de store byer har taget takeaway-tjenesten til sig, og nu satser den finske platformvirksomhed på, at det for mange giver mening at betale sig fra at få leveret langt flere ting hurtigt til hoveddøren.

”Vi vil gerne være hele dit indkøbscenter på 30 minutter,” siger den 33-årige Søren Svendsen, der leder den danske del af udbringningstjenesten, da Finans møder ham på kontoret i Indre København.

Dermed melder Wolt sig i rækken af udbringningstjenester i ind- og udland, der glubsk kaster sig over forbrugernes stigende behov for, at livet skal være ukompliceret. Det har fået markedet til at knopskyde med nye spillere og initiativer af måltidskasser, dagligvareudbringning og restaurantmad ved hoveddøren.

Wolt afviser monopol og holder kortene tæt

Efter Just Eats exit står Wolt alene som landsdækkende platform i Danmark. Direktør Søren Svendsen vil dog hverken be- eller afkræfte prisændringer og afviser, at markedet er et monopol. Fokus er fortsat på vækst frem for kortsigtet indtjening.

Wolt politianmeldt for vildledende rabat

En rabatkampagne med løfte om 25 pct. har ført til politianmeldelse af udbringningstjenesten Wolt. Ifølge Forbrugerombudsmanden kunne rabatten reelt ikke opnås fuldt ud, hvilket kan have påvirket forbrugernes beslutninger.

Log ind