Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Uddelingen af årets Michelin-stjerner er udskudt på grund af corona, men Den Danske Spiseguide har offentliggjort sine priser for 2020. Her er prisen som årets bedste frokostrestaurant gået til Anx, der ligger ved Restaurant Frederikshøj på Oddervej. Begge steder er ejet af kokken Wassim Hallal, skriver Jyllands-Posten.
”Wassim Hallals smørrebrød er ekstraordinært godt. Alt er helt oppe at ringe, både smagen og kompositionen. Han har moderniseret det klassiske smørrebrød med sit generøse touch, som han er så berømt for. Det er vanvittigt, at Wassim Hallal ikke har fået flere Michelin-stjerner. Han burde mindst have to. Mange restauranter rundt om i Europa har haft tre Michelin-stjerner i 20-30 år, men er slet ikke er oppe på Wassims niveau,” siger Bent Christensen, redaktør og udgiver af Den Danske Spiseguide.
Wassim Hallal vinder flere kategorier i Den Danske Spiseguides 2020-kåringer. Frederikshøj får prisen for Årets Dessert og Årets Caviar. I Feldballe uden for Rønde ligger vegetarrestauranten Moment, og den vandt kategorien Årets Grønne Køkken.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Danske Hoteller øger omsætning og overskud
13-03-2026
-
Morten Dahlin håber at fortsætte som turismeminister efter valget
13-03-2026
-
2025 blev et rekordår for Københavns Lufthavn
13-03-2026
-
Nyt kunstmuseum i Thy på international Time-liste
13-03-2026
-
Hotel Kongens Ege gør klar til genåbning
13-03-2026
-
Kontrolkampagne fra Fødevarestyrelsen: Fokus på mærkning af fisk
13-03-2026