Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Efter at have set overskuddet svinde ind til mindre end 10.000 kr. sidste år har den danske Michelin-restaurant Formel B nu netop præsenteret sit bedste regnskab i flere år. Til trods for, at restauranten måtte holde lukket fra december 2020 til april i år og man i denne periode havde en omsætning på nul kroner, har selskabet alligevel formået at lande et overskud på 1,2 mio. kr. før skat i det skæve regnskabsår 2020/2021, skriver FødevareWatch.dk.

"Selskabet har i de åbne perioder konstateret markant efterspørgsel fra danskernes side, hvilket har resulteret i et samlet yderst tilfredsstillende resultat for regnskabsåret," skriver ledelsen i årsregnskabet.

Ledelsen understreger, at man i særdeleshed har været berørt af coronakrisens nedlukninger af restaurationsbranchen, og at man derfor har modtaget både lønkompensation og kompensation for faste omkostninger fra regeringen.

Læs hele historien her.

Mikkeller vender tab til rekordoverskud

Mikkeller er tilbage i plus efter flere år med underskud. Bryggeriet vil nu satse på franchise og international ekspansion med ambition om markant vækst.

Log ind