Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Hos WOW PARK i Billund og Skjern har man netop lukket portene til en anderledes sæson, som på trods af udskudte åbninger og en lang række restriktioner endte med at byde på rekordmange gæster i de to jyske parkers travleste måneder.
”Hvis vi skal lægge den vestjyske ydmyghed lidt til side, vil vi tillade os at sige, at vores nye park i Billund har fået en flot start trods en udfordrende sæson. Vi er utroligt glade for den varme velkomst fra de mange gæster, som har fundet deres indre legebørn frem i trætoppene gennem de seneste måneder,” forklarer medstifter og adm. direktør i WOW PARK Jacob Hindhede.
Det er særligt de danske turister, som i år har lagt vejen forbi de to parker i Billund og Skjern, som samlet set har budt velkommen til omkring 100.000 gæster.
”Vi har desuden budt velkommen til en masse glade gæster i vores park i Skjern, hvor besøgstallene er steget betragteligt i højsæsonen sammenlignet med samme periode sidste år. Det skyldes særligt en stigning i antallet af danske turister, men også de tyske gæster været godt repræsenterede i løbet af sommeren, mens vi har måttet se langt efter de øvrige internationale gæster,” forklarer Jacob Hindhede.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Danske Hoteller øger omsætning og overskud
13-03-2026
-
Morten Dahlin håber at fortsætte som turismeminister efter valget
13-03-2026
-
2025 blev et rekordår for Københavns Lufthavn
13-03-2026
-
Nyt kunstmuseum i Thy på international Time-liste
13-03-2026
-
Hotel Kongens Ege gør klar til genåbning
13-03-2026
-
Kontrolkampagne fra Fødevarestyrelsen: Fokus på mærkning af fisk
13-03-2026