Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Rasmus Kofoed, der sammen med Søren Ledet i 10 år har drevet Geranium på Østerbro, åbner nu midlertidigt Angelika – et nyt spisested, som er en hyldest til hans mor, Gerd Angelika, der gennem sin egen kærlighed til naturen og det plantebaserede køkken har været en af Rasmus’ store inspirationskilder helt fra barndommen.
”Jeg har i mange år haft en drøm om at åbne et vegetarisk spisested. Min mor er vegetar og har, siden jeg var helt lille, lært mig, hvor nærende og velsmagende plantebaseret mad kan være. Angelika er derfor opkaldt efter min mor og vil være en hyldest til planteriget, hvor vi vil servere sunde, velsmagende og udelukkende plantebaserede måltider,” fortæller Rasmus Kofoed.
At det netop er nu, den mangeårige drøm skal realiseres, skal findes i de seneste måneders coronanedlukning af samfundet. Her har Rasmus Kofoed tilbragt det meste af tiden med sin familie på Samsø, hvor han har lavet masser af grøn hverdagsmad sammen med børnene. Måltiderne har bl.a. bestået af nye kartofler med oliven og rosmarin, ovnstegte asparges med syltede ramsløg og cremede smørbønner. En iscreme med vanilje og chokolade, som udelukkende er baseret på planter, har også fundet vej til spisebordet, og den er en klar favorit hos familiens yngste.
”Coronanedlukningen er selvfølgelig medvirkende til, at vi nu slår dørene op til Angelika. For udover at det er en gammel drøm at lave et mere folkeligt grønt spisested, vil en del af Geraniums gæster, der kommer fra udlandet, nok ikke vende tilbage lige med det samme. Dette er derfor også en mulighed for at kunne holde på vores medarbejdere og samtidig give danskerne mulighed for at smage og opleve, hvad grøntsager kan,” siger Rasmus Kofoed.
Angelika vil åbne i Geraniums inspirationskøkken på Østerbro i København.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Farvel til Jensens Bøfhus: Alle restauranter overtages af Bone's
08-11-2025
-
Bone’s vokser til 39 restauranter efter opkøb af Jensens Bøfhus
08-11-2025
-
Regeringen i nyt initiativ: Vil tvinge Airbnb til at dele data med myndigheder
08-11-2025
-
CNN fremhæver Tivoli som global julefavorit
08-11-2025
-
HORESTA debatindlæg: Turismepulje skal skabe resultater – ikke skrivebordsprojekter
08-11-2025
-
København vil indføre boligpatrulje mod ulovlig korttidsudlejning
08-11-2025
-
Nyborg Strand vil løfte næste generation med nyt elevinitiativ
08-11-2025
-
Norrlyst koncernen vil digitalisere branchen med prisdifferentiering og AI
08-11-2025