Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Øl, sommer og friskgrillede burgere er en stensikker vinder for de fleste, og fra slutningen af juni findes denne treenighed hos Burger King. Burgerkæden udfordrer det voksende markedet for fast casual burgere i Danmark med et nyt gourmetkoncept og ikke mindst en ny dansk øl. Burgerkongen får hjælp fra den danske ølkonge Mikkeller, der har brygget en øl eksklusivt til Burger King i Danmark og Sverige.
Den nye øl hedder The King’s Cup og er en frisk, fyldig og alkoholfri sommerøl, der er skabt til at slukke tørsten i selskab med restaurantens flammegrillede burgere. Og den får da også selskab af to helt nye burgere fra den nye World Gourmet-serie, som bliver en fast del af Burger Kings menu i fremtiden.
”Det er virkelig spændende og fuldstændig nyt i fastfood-verdenen at kunne tilbyde både velsmagende burgere og rigtig håndværksøl til et bredt publikum. Samarbejdet med Mikkeller falder helt naturligt, og burgere og øl er jo et oplagt match. Og da øllen er alkoholfri, er det en sjov og uforpligtende nydelse – helt i tråd med vores ånd,” siger Daniel Schröder, marketingchef for Burger King i Danmark.
Hos Mikkeller glæder de sig også over muligheden for at få deres øl endnu længere ud i det danske land.
”Siden Mikkeller startede har det været mit mål at demokratisere kvalitetsøl og generelt hæve standarden for øl. Med dette samarbejde, som jeg synes er sjovt og inkluderende, når vi et større publikum og får mulighed for at dele en smagsoplevelse, der normalt er forbeholdt barer og gourmetrestauranter,” siger Mikkel Bjergsø, stifter og direktør i Mikkeller.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
AI-voice overtager telefonen i restauranter og hoteller
14-12-2025
-
Madanmelder: Kæder dominerer men bidrager til mangfoldighed
14-12-2025
-
Turistovernatninger steg i oktober og hotellerne trak læsset
14-12-2025
-
Strandhotellet Blokhus bliver en del af Small Danish Hotels
14-12-2025
-
Hooked kæmper mod billigbølgen: “Vi er stadig en niche”
14-12-2025
-
Michelin-restaurant spreder julestemning til byens udsatte
14-12-2025