Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Frederik Møller Rosenmeier, der er landechef for hotelvirksomheden Ligula Hospitality Group, mener, at regeringen bør kigge på seksdagesreglen nu. Det kan ikke vente til efter regeringens sommerferie, skriver DR.

”Jeg er enormt skuffet. Vi holder jo ikke sommerferie. Det er nu, vi skulle have huset fuld af gæster i vores højsæson. Det er nu, vi tjener vores penge. Så det er altafgørende, at vi kommer af med den regel nu og her. Det er en hel branche, der har behov for at få ophævet den regel,” siger han.

I København vurderer HORESTA, at kun omkring 10-15 procent af hotellernes værelser er booket - og det endda selvom sommerferien mange steder har meldt sig, og hotellerne derfor normalt er nærmest fuldt booket.

Læs hele historien her.

Tivoli gør længere halloweensæson permanent

570.000 gæster besøgte sidste år Tivoli under den forlængede halloweensæson. Nu gør forlystelsesparken udvidelsen permanent og ser potentiale i at styrke efteråret som turismesæson i København.

Turistskat splitter politiske partier

En mulig turistskat på 20 kr. pr. overnatning i Aarhus og København skaber uenighed på tværs af flere partier. Københavns overborgmester Sisse Marie Welling bakker op om en turistskat, mens andre politikere fra blandt andet SF og De Konservative tidligere har afvist forslaget.

Log ind