Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

EU-landene havde allerede åbnet ballet tidligere på ugen, da der var enighed om en åbning for indrejse til EU for i alt 14 lande. Torsdag var det så op til de danske myndigheder at vurdere, i hvor høj grad EU’s anbefalinger skulle følges, skriver Jyllands-Posten. For dem, der havde håbet på en stor åbningsdag, blev torsdagen en skuffelse.

Hos HORESTA er direktør Katia K. Østergaard kritisk – ikke mindst er hun utilfreds med, at de nye rejsevejledninger ikke afskaffer kravet om mindst seks overnatninger for turister.

”Meget ærgerligt og overraskende. Kun 4 pct. af udenlandske turister tilbringer mere end seks dage i Danmark, så vi går glip af mange besøg. Desuden sender det et uheldigt signal om, at der nok stadig er småfarligt i Danmark,” siger hun og peger på, at seksdages-reglen trækker problematiske spor flere måneder ud i fremtiden.

På grund af seksdagesreglen har vi nu aflysninger fra folk, der egentlig skulle have deltaget i modemessen i august, fortæller HORESTA-direktøren.

Læs hele historien her.

Anni Matthiesen vender tilbage som turismeordfører

Venstre har fordelt ordførerskaberne på ny, og Anni Matthiesen overtager igen ansvaret for turismeområdet. Hun fremhæver turismens betydning for lokale arbejdspladser, erhvervsudvikling og vækst i hele Danmark.

Farvel til kaffeafgiften: Nu kan der være penge at spare på kaffen

Fra 1. januar 2027 bliver kaffeafgiften afskaffet. Det kan give lavere indkøbspriser og bedre indtjening for landets caféer, restauranter og hoteller. HORESTA glæder sig over afgiftslettelsen og opfordrer virksomhederne til allerede nu at forberede sig på ændringen.

Log ind