Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Københavns turisme havde en forfærdelig sommer på grund af coronakrisen som følge af seksdagesreglen samt det forhold, at regeringen i første omgang forbød udenlandske turister, at overnatte i hovedstaden de seks første nætter. Kravet blev frafaldet, inden det trådte i kraft. Men krisen kunne også have ramt Aarhus hårdt. Det viser aktindsigt, som STANDBY.dk har søgt og stærkt forsinket fået, fra Udenrigsministeriet.

Af aktindsigten fremgår det blandt andet, at både København og Aarhus var nævnt som de to byer, regeringen ville indføre overnatningsforbud for fra 15. juni. Frederiksberg stod ikke på listen. Få dage før, den 12. juni, meddelte justitsminister Nick Hækkerup at regeringen efter den massive kritik droppede planerne om at de tyske, norske og islandske turister ikke måtte overnatte på eksempelvis hoteller i København og Frederiksberg kommuner.

Men da var noget af skaden sket for blandt andet de københavnske hoteller. Regeringen havde med sit forbud den 29. maj mod at overnatte i København signaleret til resten af Danmark, at København var et farligt sted at opholde sig.

Læs hele historien her.

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind