Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Skærtorsdag, d. 20. april 2000 slog slagteren og restauratøren Tim Stender dørene op for et nyt lokalt erhvervsinitiativ, som medierne dengang beskrev det. Den firelængede købmandsgård på Svaneke Torv dannede rammen om et af Danmarks første restaurationsbryggerier, Svaneke Bryghus.

Tim Stender drev i forvejen den populære familierestaurant Pakhuset i Svaneke, men savnede nye udfordringer. Som uddannet slagter og pølsemager savnede han at skabe sit eget produkt – et håndværk, og med inspiration fra de tyske bierstube kastede Tim Stender sig ud i et øleventyr. Restaurationsbryggeriet blev datidens svar på oplevelsesøkonomien. Her kunne de besøgende se og dufte ølproduktionen, mens de spiste og smagte på øllet. Og det kan gæsterne også den dag i dag, hvor Svaneke Bryghus Restaurant stadig er et meget stort tilløbsstykke for såvel lokale og turister hele året.

Svaneke Bryghus var i 2000 blandt de første mikrobryggerier i Danmark, og det femte medlem der blev optaget i Bryggeriforeningen, som i dag har mere end 50 medlemmer.

”De første år havde vi meget ballade med øllet”, husker Tim Stender. ”Dels havde vi vores hyr med at få brygværket til at fungere. Jeg havde valgt, at det skulle være dansk produceret, og det viste sig at være en dyr beslutning, for ingen havde tidligere produceret og serviceret små ølværk. Her stod vi så jeg selv ”slagteren” og min brygmester Preben Nielsen, som var ”smed”. Vi havde absolut ingen erfaring med ølbrygning, og vi vidste heller ikke på det tidspunkt, at vi havde begivet os ud i øllets mest komplicerede disciplin, nemlig at brygge undergæret øl (pilsner og lagerøl)”, fortæller Tim Stender.

Michelin-kok vil løfte gastronomien i Hornbæk

Kokken Brian Mark Hansen står i spidsen for en ny luksusrestaurant ved det kommende Hotel Cori i Hornbæk. Ambitionen er at tiltrække de bedste kokke og hæve det gastronomiske niveau i området.

Ny chef skal løfte Melsted Badehotel

Melsted Badehotel udenfor Gudhjem har ansat Mathias Sejer Sørensen som ny hotel- og køkkenchef. Parret bag skal styrke både gastronomien og gæsteoplevelsen.

Log ind