Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Flere end 175 personer fra mange forskellige grene af fødevarebranchen har allerede sikret sig en billet til Økologisk Topmøde i Kerteminde, og interessen glæder Torben Blok, markedschef i foodserviceafdelingen i Økologisk Landsforening.
Han er ikke i tvivl om, hvad der venter deltagerne på Lundsgaard Gods 24. oktober.
“Det bliver årets store branchebegivenhed,” siger manden, som selv har brugt de seneste uger på at finjustere de sidste detaljer i et tætpakket dagsprogram, hvor omdrejningspunktet bliver FN’s verdensmål og økologi.
På Lundsgaard Gods vil deltagerne møde et bredt udsnit af fødevarebranchens økologiske frontløbere. De kommer for at sætte ord på og debattere, hvordan de i det daglige arbejder med bæredygtighed og FN’s verdensmål som ledestjerne.
“Det er fantastisk at opleve, hvor mange nye tiltag der er i gang i branchen, og uanset om man er en stor eller en lille virksomhed, er der behov for at slå fast, at bæredygtighed, økologi og verdensmålene går hånd i hånd,” siger Torben Blok.
Han peger i den forbindelse på, at den økologiske dagsorden understøtter flere af verdensmålene, f.eks. ‘Ansvarligt forbrug og produktion’, ‘Livet på land’, ‘Rent vand og sanitet’, ‘Partnerskab for handling’ og ‘Klimaindsats’.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Global uro kan give opblomstring i dansk påsketurisme
31-03-2026
-
Djurs Sommerland og Legoland åbner i påsken: Har store forventninger til 2026
31-03-2026
-
UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint
31-03-2026
-
Ny bestyrelse tegner HORESTA i Hovedstaden: Direktør for Charlottehaven er iblandt
31-03-2026
-
Hotel Stella Maris vender underskud til plus og skifter struktur
31-03-2026
-
47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere
31-03-2026
-
Snart åbner Egtvedpigens Verden som ny turistattraktion
31-03-2026
-
Internationalt: Spanien giver Airbnb millionbøde for ulovlig udlejning
31-03-2026