Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Udenlandske medarbejdere fra tredjelande som USA og Storbritannien kan nu deltage i kortvarige events i Danmark uden at skulle søge opholds- og arbejdstilladelse. Det står klart efter, at regeringen har vedtaget en fritagelse, som trådte i kraft fredag 19. december.

Beslutningen bliver modtaget positivt i event- og hotelbranchen, hvor reglerne tidligere har været en hæmsko for afholdelsen af internationale arrangementer. Koncerndirektør i Arp-Hansen Hotel Group, Casper Puggaard, fortæller, at det nye regelsæt vil gøre det muligt at genoptage dialogen med kunder, som har fravalgt København på grund af bøvlet.

Han fremhæver, at internationale events udgør op mod halvdelen af forretningen i Tivoli Hotel & Congress Center.

Ifølge Casper Puggaard har de gamle regler betydet tab af arrangementer med tocifret mio. kr.-omsætning til konkurrerende destinationer. Nu håber han på færre aflysninger og flere budrunder på både mellemstore og store events.

Læs hele historien på Turistmonitor

Læs også mere på Turisme24

Læs også mere på Turisme.nu

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Tivoli åbner julen på fredag med en million lys

Den 13. november åbner Tivoli sin 33. julesæson med julemarked, en million lys og nye oplevelser. Forlystelseshaven forventer en million gæstebesøg og vil fastholde julemarkedets position blandt verdens bedste.

Log ind