Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Københavns indre by lider under overturisme. Sådan skriver beboeren Karina Muriel Mimoun i Politiken.

”Det ved enhver, der har befundet sig i hovedstadens bykerne denne sommer. Men åbenbart ikke overborgmester Frank Jensen og hans kolleger i Københavns Borgerrepræsentation, der virker blinde over for udfordringerne og fortsætter med at udvide bydelen med flere hoteller og overnatningsmuligheder”.

Hun skriver, at hvis turister besøger Danmarks hovedstad for at opleve den ægte københavnerfeeling og møde verdens lykkeligste folk, bliver mange af dem slemt skuffet. For når turisterne rykker ind, flytter de lokale ud. For at holde på smilet, lyder det fra hende.

Turistskat splitter politiske partier

En mulig turistskat på 20 kr. pr. overnatning i Aarhus og København skaber uenighed på tværs af flere partier. Københavns overborgmester Sisse Marie Welling bakker op om en turistskat, mens andre politikere fra blandt andet SF og De Konservative tidligere har afvist forslaget.

Log ind