Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Billund Lufthavn er tilfreds med BDL´s udspil om et frivilligt klimabidrag på mellem 20 og 30 kroner per passager, men advarer imod at bidraget bliver for højt, skriver Check-in.dk.

“Klimabidraget skal give flyselskaberne et incitament for at understøtte den grønne omstilling, men det må ikke blive for højt. Hvis afgifterne ikke bliver nøje afbalanceret, kan det have en negativ virkning, da flere af flyselskaberne potentielt vil stoppe deres ruter fra Danmark og åbne nye ruter fra andre lande. Dermed bliver CO2’en ikke mindsket, men flyttet fra et sted til et andet,” siger Jan Hessellund, der er administrerende direktør i Billund Lufthavn.

Politikere: Hoteller skal sprede turismen i København

Efter beslutningen om at stoppe nye hoteller i store dele af Indre By diskuterer Københavns politikere nu, hvor fremtidens hotelprojekter skal placeres. Flere partier peger på byudviklingsområder uden for centrum med adgang til metro og S-tog.

Dansk turisme sætter rekord i første kvartal

Antallet af turistovernatninger i Danmark nåede et historisk højt niveau i årets første tre måneder. HORESTA peger på, at hotellerne står stærkt trods global uro og hård international konkurrence.

Log ind