Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Samlet rejste 2,5 mio. gennem Københavns Lufthavn i april. Det er en fremgang på 0,5 procent i forhold til samme måned sidste år. Men til trods for, at lufthavnen havde vækst, havde direktøren regnet med større vækst for april, skriver Travel News.

I modsætning til sidste år var påsken placeret i april i år, hvilket var positivt for lufthavnen. Men til gengæld strejkede piloterne i SAS i slutningen af april, hvilket trak tallene ned.

”De fem dage med pilot-strejke i april betød omkring 85.000 færre passagerer end forventet. Det opvejes dog af den travle påske, så april ender med en samlet fremgang på 0,5 procent”, siger Thomas Woldbye, administrerende direktør i Københavns Lufthavn.

Politikere: Hoteller skal sprede turismen i København

Efter beslutningen om at stoppe nye hoteller i store dele af Indre By diskuterer Københavns politikere nu, hvor fremtidens hotelprojekter skal placeres. Flere partier peger på byudviklingsområder uden for centrum med adgang til metro og S-tog.

Dansk turisme sætter rekord i første kvartal

Antallet af turistovernatninger i Danmark nåede et historisk højt niveau i årets første tre måneder. HORESTA peger på, at hotellerne står stærkt trods global uro og hård international konkurrence.

Log ind