Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Planen hos ejerparret bag Milling Hotels, Jan og Dorte Milling, har længe været at få et tre-fire stjernet hotel med mindst 100 værelser i København – men det er indtil videre fremtidsmusik, skriver Standby.dk.

”Der er ikke noget nyt om et hotel i København, lige nu sparer vi sammen så vi kan købe et hotel i København – men der sker først om to-tre år. Med de mange nye hoteller og mange tusinde nye værelser, der kommer i disse år, kommer der et par blodige år for hotelbranchen i København. Så der vil sikkert ske noget med priserne på hoteller i København, derfor venter vi nok to-tre år med at købe et hotel i København. Vi vil de næste år vende blikket lidt indad og fokusere på drift og udvikling af vores eksisterende hoteller”, siger administrerende direktør Jan Milling til STANDBY.dk.

Dorte Milling fylder 60 år

Dorte Milling fylder 60 år efter en karriere, der begyndte uden brancheerfaring og med begrænsede midler. Sammen med sin mand har hun opbygget en hotelvirksomhed med 11 hoteller. I dag er det en familieejet forretning, hvor både børn og børnebørn er en del af hverdagen.

Milliardrenovering lukker Glyptoteket i årevis

Glyptoteket i København planlægger en omfattende restaurering af museets historiske bygninger. Projektet ventes at koste omkring 2 mia. kr. og vil kræve en længere lukning for publikum.

Log ind