HORESTA fortæller til Euroman, at det er organisationens indtryk, at det går okay for de finere kroer, som blandt andet satser på et højt madniveau, mens det for de mere værtshuslignende kroer er en anden snak. I en rapport om danskernes udespisevaner fra 2018 fremgår det også, at besøgstallene for eksempelvis caféer er stigende, mens de er dalende for værtshuse og diskoteker.

”Det er den helt tydelige udvikling,” siger Jonas Kjær, cheføkonom i HORESTA.

Næ, at få en kro med udskænkning og hele moletjavset til at løbe rundt i de små byer er ikke, hvad det har været, fortæller Anny og Gunnar Holst, da journalisten besøger dem i deres hus i Møldrup. De har ejet og forpagtet kroen i Møldrup og en række andre beværtninger i nabobyerne siden 1976.

Han fortæller, at mentaliteten var en anden dengang. Han uddyber blandt andet, at de unge søger mod de større byer, og at oplevelsesmulighederne er blevet flere.

Har du fået læst?

Kroer uden overnatning halter: - Mere stabilt når man har værelser

Har kroen ikke overnatningsmuligheder, er der større sandsynlighed for, at den har det svært. Tal fra Horesta viser, at gæster i dag søger efter kroer med værelser, når de begiver sig ud i det danske landsskab. Cheføkonom fra Horesta, Jonas Kjær, er overbevist om, at kroer uden værelser kæmper mere for deres penge.

Ny HORESTA-analyse: Denne hotelkategori har erhvervets største overskud

Fra 2016 til 2018 er resultatet før skat er faldet med 2,0 procentpoint hos det typiske hotel i Danmark, således at overskuddet ender med et plus på 3,3 pct. af omsætningen. Sådan lyder det i HORESTAs nye brancheanalyse, Hotel Market Report 2018/2019, der ser nærmere på det danske hotelerhverv.

Log ind

NYHEDSBREV
HOLD DIG OPDATERET MED NYHEDER FRA HORESTA

Venligst accepter betingelserne