HORESTA afholder mandag den 7. april Restaurant Insights 2025 i Kilden i Haven i Tivoli, København – en inspirationsdag for restaurationsbranchen.

Nu er programmet klar – og det byder på en række stærke oplæg, der zoomer ind på udviklingen i restaurantbranchen, bæredygtighed, digitalisering og dansk økonomi.

Dagen starter med en brancheopdatering fra HORESTAs cheføkonom Jonas Kjær, efterfulgt af indlæg fra blandt andre restauratør Dorte Juhl Østergaard fra LOCA og OnlinePOS’ Karsten Knudsen og Pål Rikter, der dykker ned i teknologiens betydning for gæsteoplevelsen.

Derudover giver Nordeas cheføkonom Helge J. Pedersen sit bud på, hvad dansk økonomi betyder for restaurantmarkedet i 2025.

"Jeg glæder mig til en dag med inspirerende indhold, hvor vi dykker ned i vores spændende branche med de nyeste tal og tendenser. Det bliver en oplagt mulighed for både at blive klogere og møde gode kolleger fra hele landet," siger Jonas Kjær, cheføkonom i HORESTA.

Restaurant Insights er eksklusivt for virksomheder med restaurantdrift og henvender sig til ledere og beslutningstagere i restauranter, caféer, hotelrestauranter, catering, kantiner, natteliv og lignende.

For HORESTAs medlemmer er deltagelse gratis. Ikke-medlemmer: 1.500 kr. ekskl. moms pr. person. Der opkræves et gebyr på 700 kr. ekskl. moms ved afbud senere end 2 døgn før afholdelsen eller ved no-show.

Der er begrænsede pladser, så tilmeld dig hurtigst muligt.

Tilmeld dig her

Undgå bod: Husk opkrævninger fra PensionDanmark

Manglende pensionsbetalinger kan ende i fagretlige sager og bod. Få overblik over hvordan opkrævningerne fra PensionDanmark fungerer, hvor du finder dem, og hvad du skal være opmærksom på for at undgå unødige omkostninger.

Efter branden i Schweiz: Har du styr på brandsikkerheden?

Forebyggelse og klare planer kan være afgørende, når en brand pludselig opstår, og minutterne bliver afgørende. HORESTA og DBI inviterer til et webinar, der sætter fokus på brandsikkerhed i praksis. Her får du viden, du kan bruge direkte i din daglige drift.

Log ind