Når HORESTA Årsdag 2025 løber af stablen i København, bliver det med et markant internationalt perspektiv på programmet.
Vi kan nemlig nu løfte sløret for, at Rufus Gifford, tidligere amerikansk ambassadør i Danmark, indtager scenen som en af dagens hovedtalere.
Han vil give sit bud på, hvordan det geopolitiske klima påvirker verden i øjeblikket – og hvordan de globale forandringer kan påvirke måden at drive forretning på inden for oplevelsesøkonomien. For når stormagterne rykker på den globale scene, mærkes det også i hotel-, restaurations- og turismebranchen.
(Artiklen fortsætter under videoen herunder, der viser klip fra tidligere år)
Geopolitik med aftryk i branchen
Rufus Gifford har i flere år været tæt på amerikansk politik og internationale beslutningsprocesser. Hans erfaring giver et unikt indblik i, hvordan USA’s rolle i verden sætter spor – også i danske virksomheders hverdag.
Dermed er scenen sat for en inspirerende samtale, hvor store geopolitiske linjer bliver oversat til lokale konsekvenser. For hvad kræver det af branchens ledere at navigere i en tid, hvor usikkerhed er blevet en konstant faktor? Det søger vi svar på.
En dag fyldt med inspiration og netværk
Ud over Rufus Gifford byder HORESTA Årsdag 2025 på et stærkt program med oplægsholdere fra både ind- og udland. TV-vært og hotelejer Lene Beier er årets moderator.
Vi samler ledere fra hele hotel-, restaurant- og turismeerhvervet til inspiration, debat og nye perspektiver på, hvordan branchen kan udvikle sig i en verden under forandring.
Og så løfter vi snart sløret for flere spændende oplægsholdere.
Traditionen tro afrundes dagen med HORESTA After Hours – en festlig aften med middag, musik, fællesskab og tid til at netværke.
Tilmeld dig HORESTA Årsdag og After Hours her
Foto: Christaan Felber
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA: Danskernes julevaner er i bevægelse
28-12-2025
PRESSEKLIP
-
HORESTA: Hotelstop i Indre By i København er kortsigtet og skadeligt
28-12-2025
-
Anders Holch Povlsen overtager ikonisk Aarhus-hotel
28-12-2025
-
Brandramt hotel melder ud: Genåbner i 2026
28-12-2025
-
Hotel dropper den klassiske julegave til medarbejderne
28-12-2025
-
Stort hotel i Korsør solgt efter to år på markedet
28-12-2025
-
Hotelbranchen klarer sig godt trods stigende omkostninger
28-12-2025
-
Airbnb under pres: Danskerne er delt i synet på udlejning
28-12-2025