Socialdemokratiet i København vil stramme reglerne for gadesalg fra mobile vogne som foodtrucks og kaffevogne. Det skal ske gennem højere priser for tilladelser, færre zoner, hvor vognene må stå, og et midlertidigt stop for nye tilladelser.
Forslaget kommer efter flere år med stor vækst i antallet af mobile udsalgssteder. Ifølge Socialdemokratiet skaber det trængsel på fortove og pladser, et øget pres på den kommunale administration, affaldsproblemer og i nogle tilfælde konflikter med faste café- og restaurantejere.
HORESTA glæder sig over initiativet – og arbejder for, at der overalt i landet bliver indført mere regulering af mobilt gadesalg.
”Vi har længe påpeget, at den store vækst i mobilt gadesalg skaber unfair konkurrence for den etablerede branche. Restauranter og caféer med fast adresse betaler husleje og faste udgifter året rundt og er med til at skabe liv hele året. Når mobile salgsvogne kan stille op gratis eller næsten gratis på attraktive pladser og på attraktive tidspunkter, bliver konkurrencen skæv”, siger Magnus Von Dreiager, politisk konsulent i HORESTA.
HORESTA foreslår, at kommuner – som det allerede sker andre steder i landet – indfører klare regler for, hvor og hvornår mobilt gadesalg må finde sted, opkræver rimelige gebyrer for brug af offentlige arealer og stiller afstandskrav til eksisterende spisesteder.
Forslaget fra Socialdemokratiet skal behandles i Teknik- og Miljøudvalget den 18. august.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Global uro kan give opblomstring i dansk påsketurisme
31-03-2026
-
Djurs Sommerland og Legoland åbner i påsken: Har store forventninger til 2026
31-03-2026
-
UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint
31-03-2026
-
Ny bestyrelse tegner HORESTA i Hovedstaden: Direktør for Charlottehaven er iblandt
31-03-2026
-
Hotel Stella Maris vender underskud til plus og skifter struktur
31-03-2026
-
47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere
31-03-2026
-
Snart åbner Egtvedpigens Verden som ny turistattraktion
31-03-2026
-
Internationalt: Spanien giver Airbnb millionbøde for ulovlig udlejning
31-03-2026