Alle skal kunne få en god og tryg oplevelse i Københavns natteliv. Derfor har Københavns Kommune i 2023 været i tæt dialog med bl.a. HORESTA, en række restauratører og repræsentanter for minoritetsorganisationer for at udforme et charter, der skal være med til at sikre et natteliv uden diskrimination.

Københavns Kommune afholder et lanceringsevent af “Charter for et natteliv uden diskrimination” mandag den 19. februar. Du kan læse mere om charteret på denne side.

“Selvfølgelig skal der være plads til alle i nattelivet. Vi håber derfor også, at der vil være bred opbakning til charteret. Københavns Kommune skal have ros for at inddrage os og mange andre fra branchen i udformningen af charteret. Vi tror på, at et stærkt samarbejde mellem kommune, organisationer og restauratører giver den største effekt,” siger Maria Olafsson, der er politisk chef i HORESTA.

Virksomheder i det københavnske natteliv kan allerede inden nu tilslutte sig charteret og det positive budskab ved at kontakte BARC Scandinavia her.

Blandet modtagelse af Venstres turismeudspil

Flere aktører i turismeerhvervet ser positive takter i Venstres nye turismeudspil, men der peges også på uklarheder og risici. Især regler for autocampere skaber debat.

HORESTA glæder sig over Venstres udspil for campingbranchen

HORESTA udtrykker glæde for Venstres udspil for campingbranchen. Men man advarer mod ureguleret autocamperområde, der kan skævvride konkurrencen. Torsdag samlede HORESTA folketingspolitiker fra Danmarksdemokraterne og et af HORESTAs campingmedlemmer i Korsør til en snak om campingturisme.

HORESTA Play: Beredskabsnetværk samler branchen i en usikker tid

HORESTA samlede toneangivende brancheaktører i et nyt beredskabsnetværk. Til første møde delte tidligere chef for PET og FE Lars Findsen og beredskabsdirektør Jakob Vedsted Andersen deres viden om trusselsbilledet og samspillet med myndighederne. Målet er, at branchen skal stå stærkere, hvis kriser rammer.

Log ind