Da Pico Pizza for fem år siden inviterede de første gæster ind, var det med et koncept inspireret af fænomenet pizza al metro (pizza i metermål) og små sliders brugere. Kombinationen blev til det, der stadig kendetegner kæden, nemlig deres servering af tre mindre pizzaer på bræt. Ifølge Lars Hylby, som er én af kædens fem ejere, er Pico Pizza de eneste, der baserer forretningen på den tilgang til pizza i Danmark, og måske de eneste i verden.
Kæden har meldt sig ind i HORESTA for at få branchespecifik juridisk rådgivning, samle branchen ét sted og løse nogle af branchens udfordringer.
”Det er rart at have en stærk ressource i ryggen, hvor vi kan hente den nødvendige rådgivning. Og så hjælper det meget, at vi har nogle, der kan tage branchens udfordringer med og præsentere dem for det politiske system,” siger Lars Hylby.
Slipper kreativiteten løs
Der er ingen i ejergruppen, som har en baggrund inden for branchen eller med at lave pizza, og det kan faktisk have været en fordel.
”Vi er ikke skolet i en bestemt tilgang, så da vi udviklede konceptet, kunne vi slippe kreativiteten løs. Det resulterede i et koncept, hvor gæsterne får tre pizzaer pr. servering til en flad pris. På den måde kan gæsterne få flere smagsoplevelser og prøve nogle versioner, man ellers ikke ville turde. Vi ser ofte, at vores gæster vælger et miks af klassiske pizzaer og går på opdagelse i noget nyt. Det koncept har vi ikke set eller hørt om andre steder, og det er vi selvfølgelig stolte af,” siger Lars Hylby, der udover at være medejer står for den daglige ledelse.
Selvom Lars Hylby og de andre ejere ikke havde erfaring med at lave pizza, har de efterhånden fået rigtig godt styr på det. I starten stod de selv med hænderne i pizzadejen og vejede alting i hænderne. Det har givet dem en vis ydmyghed og en forståelse for produktionen. Nu er produktionen overladt til deres dygtige pizzaioloer, men kærligheden og passionen består stadig.
”Vi går utroligt meget op i kvaliteten og i, hvilke råvarer, vi bruger. Og så har vi brugt rigtig mange kræfter på at udvikle vores egen glutenfri dej, vegetarpizzaer og plantebaserede alternativer. Der skal være noget for alle, og kvaliteten skal være i orden,” fortæller Lars Hylby.
Pico Pizza er vokset i et hastigt tempo og har også planer om at åbne flere restauranter i fremtiden, så længe væksten er ansvarlig, og man finder de rette lokationer. Udlandet er heller ikke udelukket, men der er ikke noget konkret på tegnebrættet i øjeblikket.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA Play: Bella Group ser stort potentiale i kongresser frem mod 2030
10-07-2026
-
HORESTA: Turismen er en styrkeposition, ikke et problem der skal beskattes
10-07-2026
-
HORESTA: Regnefejl kan have gjort international arbejdskraft unødigt dyr
10-07-2026
-
Nyhedsbrevet holder sommerpause: Men vi er kun et opkald væk
10-07-2026
PRESSEKLIP
-
Park Lane Copenhagen skal på jagt efter ny direktør
09-07-2026
-
København kåret som verdens bedste by
09-07-2026
-
Nyt notat sår tvivl om regulering af beløbsordningen
09-07-2026
-
Sankt Helene i Tisvilde vil udvikles til luksusresort: Her er planerne
09-07-2026
-
Billund Lufthavnshotel løfter overskuddet
09-07-2026
-
Nyt madakademi skal styrke gastroturismen
09-07-2026
-
Frygt for ”larven fra helvede” udløser aflysninger i Odense
09-07-2026
-
Internationalt: Kina åbner hotel drevet af robotter
09-07-2026