Turismen er i høj grad nøglen til at øge beskæftigelsen, til at skabe mere liv og til at sikre vækst i landdistrikterne. Derfor glæder det HORESTA, at udviklingen af dansk turisme har fået en central plads i regeringens landdistriktsudspil, der netop er blevet offentliggjort.
HORESTA er særligt tilfreds med, at regeringen vil give kommunerne en højere grad af selvbestemmelse, så de for eksempel kan give dispensation fra planloven. Netop planloven hæmmer ofte udviklingen af lokale projekter. Regeringen vil blandt andet gøre det muligt at anvende for eksempel tomme erhvervsbygninger til hoteldrift. Desuden vil regeringen udbyde yderligere 10 forsøgstilladelser til konkrete projekter inden for kyst- og naturturisme.
”Turismen er et væksterhverv og et af de få erhverv, som kan fastholde aktivitet i landdistrikterne. Derfor giver det god mening at se på, hvordan turismens generelle vækst i højere grad kan bruges til at løfte de tyndtbefolkede områder. Planloven er et godt sted at starte. De nuværende regler er meget restriktive og har forhindret meget udvikling. Herunder at nedlagte bygninger kan bruges til turismeformål,” siger Pia E. Voss, der er administrerende direktør i HORESTA.
Turismen kan holde hånden under beskæftigelsen i landdistrikterne
Selvom HORESTA kan bakke op om en række af regeringens forslag, opfordrer organisationen både regeringen og resten af Folketinget til at skrue op for ambitionerne.
HORESTA ønsker blandt andet, at virksomheder i landdistrikterne får lettere adgang til lånekapital. Bankerne afviser i stigende grad finansieringsansøgninger jo længere væk, man kommer fra de store byer. Det bremser udviklingen i landdistrikterne.
(Artiklen fortsætter under billedet)

”Turismen kan holde hånden under beskæftigelsen i landdistrikterne og dermed sikre, at vi fortsat har et aktivt og attraktivt Danmark uden for de større byer, men det forudsætter, at ambitionsniveauet for udviklingen af erhvervet er højt,” siger Pia E. Voss.
HORESTA foreslår også, at regeringen benytter lejligheden til at sikre mere fair konkurrence mellem offentlige aktører og private virksomheder. Flere private virksomheder udsættes i dag for unfair konkurrence fra institutioner med offentlig støtte, hvilket særligt rammer hoteller og restauranter i landdistrikterne.
I HORESTAs eget turismeudspil fra foråret, ”Turisme skaber liv i landdistrikterne”, er der også et ønske om en omfattende revision af Campingreglementet. Det nuværende er efter HORESTAs opfattelse forældet og forhindrer branchen i at vækste, skabe flere arbejdspladser og trække flere turister til.
HORESTA ønsker også, at man udvider turistsæsonen med et rejsepas til den kollektive transport. Et rejsepas, som danske og udenlandske turister kan købe i højsæsonen og i skolernes ferieuger resten af året. Det skal gøre det nemt og billigt at rejse rundt i Danmark.
”Turismen kan holde hånden under beskæftigelsen i landdistrikterne og dermed sikre, at vi fortsat har et aktivt og attraktivt Danmark uden for de større byer, men det forudsætter, at ambitionsniveauet for udviklingen af erhvervet er højt,” siger Pia E. Voss.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Unge udgør rygraden i sommerens servicejob
05-07-2025
-
Bloomberg: Joe & The Juice-ejer sigter mod børsnotering i USA næste år
05-07-2025
-
Natklubber for 15-årige i kraftig modvind
05-07-2025
-
Odense-hotel udvider og bliver størst uden for København
05-07-2025
-
VisitDenmark satser på svenske familier for at hente tabte overnatninger hjem
05-07-2025
-
Bühlmann Hotels nedjusterer – men ser positivt på 2025
05-07-2025
-
Hotel dømt for ulovligt kiosk-samarbejde ved Himmelbjerget
05-07-2025
-
Ny kommerciel direktør vender hjem til Sønderborg
05-07-2025
-
Flere nordjyske hoteller går foran med grøn profil
05-07-2025