HUSK, AT DET ER SIDSTE FRIST FOR TILMELDING TIL ÅRSDAGEN I DAG!

Tilmeld dig årsdagen her

Det kan være svært at gennemskue præcist, hvad der fungerer på arbejdspladsen og hvad der kunne være bedre. Derfor har vi inviteret fem unge mennesker fra branchen til en paneldebat til HORESTA Årsdag den 16. november i MCH Messecenter Herning. Her vil de netop fortælle om både gode og mindre gode oplevelser i en branche, som de holder meget af, men som de også har klare forventninger til.

Som en del af paneldebatten vil de diskutere, hvad de egentlig forventer af fremtidens arbejdsplads og deres nærmeste leder samt kollegaer.

Det bliver uden tvivl en indsigtsfuld del af programmet, som måske sætter lidt tanker i gang blandt deltagerne, der med fordel kan tage nogle af pointerne med hjem til eget personale.

Paneldeltagerne er:

  • Anna Asmind Rosendal, Konferencekoordinator på Severin Kursuscenter
  • Cecilie Severinsen, Kokkeelev på Kilden i Tivoli
  • Malte Strunge, Selskabschef på Hotel Koldingfjord
  • Mia-Maja Mogensen, Tjenerelev på Hotel d’Angleterre
  • Jannick Egede, Kok på Falsled Kro

Tilmeld dig årsdagen her

Herunder kan du se hele programmet for HORESTA Årsdag 2023

Kl. 09.00: Netværkslounge åbner
Kl. 10.00: Åbning af HORESTA Årsdag
Kl. 10.45: Sociolog Eva Steensig
Kl. 11.20: Mind control-ekspert Mikkel Severin
Kl. 12.15: Frokost i netværkslounge
Kl. 13.15: Fejring af ungt talent i branchen
Kl. 13.30: Fem unge fra branchen fortæller om deres ønsker til en god arbejdsplads
Kl. 14.15: Tidligere jægersoldat Nicolai Moltke-Leth
Kl. 15.10: Eftermiddagspause i netværkslounge
Kl. 15.45: Erhvervspsykolog Ditte Darko
Kl. 16.25: Tak for i dag
Kl. 16.30: Netværkslounge
Kl. 18.30: HORESTA After Hours m/DJ og Malte Ebert
Kl. 00.00: HORESTA After Hours slutter

Log ind