Et flertal i Folketinget vedtog i går at omdanne store bededag til en arbejdsdag fra næste år.

Det skete efter en flere timers lang tredjebehandling. Forslaget blev vedtaget med stemmerne 95-68.

Hverken beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) eller andre repræsentanter fra de tre regeringspartier valgte at gå på talerstolen under tredjebehandlingen.

Helligdagen afskaffes ifølge regeringsgrundlaget for at skaffe flere penge til de stigende forsvarsudgifter. Lønmodtagerne kompenseres i form af løn, mens timelønnede mister deres tillæg, når de arbejder den dag.

Undervejs udtalte flere ministre, at det også skulle finansiere ting som velfærd og den grønne omstilling, da der var kritik af, at forsvarsudgifter og en helligdag var en underlig kobling.

Økonomer har dog sået tvivl om, hvor meget forslaget vil bidrage med på sigt, hvilket Finansministeriet afviser, selvom der ikke er data for, hvad afskaffelsen af en helligdag konkret betyder.

Regeringen er blevet beskyldt for at haste forslaget igennem i håbet om, at vælgerne har glemt det inden næste valg.

Regeringens argument er, at det skulle gennemføres inden forhandlingerne om overenskomster, selv om det kunne gennemføres efter ifølge kritikere, da forslaget først gælder fra næste år.

Se også

HORESTA: Turismens glas er trekvart fyldt

Danskernes opbakning til turismen er faldet fra 78 pct. i 2023 til 74 pct. i 2024. HORESTA ser det som en udfordring, men understreger, at tre ud af fire fortsat er positive.

Log ind