Et flertal i Folketinget vedtog i går at omdanne store bededag til en arbejdsdag fra næste år.

Det skete efter en flere timers lang tredjebehandling. Forslaget blev vedtaget med stemmerne 95-68.

Hverken beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) eller andre repræsentanter fra de tre regeringspartier valgte at gå på talerstolen under tredjebehandlingen.

Helligdagen afskaffes ifølge regeringsgrundlaget for at skaffe flere penge til de stigende forsvarsudgifter. Lønmodtagerne kompenseres i form af løn, mens timelønnede mister deres tillæg, når de arbejder den dag.

Undervejs udtalte flere ministre, at det også skulle finansiere ting som velfærd og den grønne omstilling, da der var kritik af, at forsvarsudgifter og en helligdag var en underlig kobling.

Økonomer har dog sået tvivl om, hvor meget forslaget vil bidrage med på sigt, hvilket Finansministeriet afviser, selvom der ikke er data for, hvad afskaffelsen af en helligdag konkret betyder.

Regeringen er blevet beskyldt for at haste forslaget igennem i håbet om, at vælgerne har glemt det inden næste valg.

Regeringens argument er, at det skulle gennemføres inden forhandlingerne om overenskomster, selv om det kunne gennemføres efter ifølge kritikere, da forslaget først gælder fra næste år.

København går videre med turismeafgift

Det vakte kritik fra turistbranchen, da et flertal af politikerne i Københavns Kommune sidste år stemte for, at man vil have en turismeafgift. På en afstemning torsdag stadfæstede politikerne, at man vil indføre afgiften.

Det tager turismen med fra Frigast-balladen

Turismen sejrede, da regeringen endelig meldte ud om Frigast-anbefalingerne og sanering af erhvervsstøtten. Men det langstrakte forløb har også givet vigtig læring til turismen, lyder det fra erhvervet selv.

Log ind