Der skal sættes meget mere gang i processen med at få ukrainske flygtninge i arbejde. Det mener både kommunerne og erhvervslivet – herunder HORESTA, som i går kommenterede på ventetiden både i TV-Avisen og Radioavisen.

Problemet er, at ukrainerne skal vente i flere uger på at få en tid til fysisk fremmøde, hvor de skal aflevere blandt andet fingeraftryk og samtidig søge om opholdstilladelse. Derefter går der omkring en måned, før de kan forvente at få deres opholdstilladelse og dermed kan komme i arbejde. Samlet set kan ventetiden løbe op i to måneder, og så har de ukrainske flygtninge fortsat ikke fået skattekort, CPR-nr., Nem-ID, sygesikringsbevis og bankkonto.

HORESTAs adm. direktør, Jannick Nytoft, sagde i aftes til TV-Avisen:

”Nu har vi lavet hastelovgivningen, men hastelovgivningen skulle helst ikke resultere i 2 ½ måneds ventetid. Det skulle helst være sådan, at man inden for nogle uger helt naturligt kan komme i arbejde”.

(artiklen fortsætter under billedet)

Direktør på Hotel Koldingfjord, Peder J. Madsen, har 15-20 ansøgninger fra ukrainere liggende.

”Vi har masser af opgaver, der skal løses, og derfor skal vi bare have det papirarbejde på plads”, sagde han.

HORESTA påpeger, at hotel-, restaurant- og turisterhvervet skal finde 26.500 medarbejdere frem mod højsæsonen. De fleste af disse forventes ansat i april og senest i starten af maj for at kunne nå at blive oplært.

Kommunernes Landsforening opfordrede i TV-Avisen til, at opgaven med at sagsbehandle de ukrainske flygtninge overlades til kommunerne. Men det kan ikke lade sig gøre, sagde udlændingeminister Matthias Tesfaye:

”Dels har kommunerne ikke adgang til det udstyr, som kan tage de her avancerede fingeraftryk, som vi har forpligtet os til. Dels har kommunerne ikke adgang til de europæiske databaser, som vi har forpligtet os til at bruge. Det kan kun udlændingemyndighederne og politiet."

Hotel Koldingfjord udnævner to nye chefer

Hotel Koldingfjord har udpeget en ny hotelchef og banquetchef. Begge har tidligere arbejdet på hotellet, der i oktober blev kåret til Bedste hotel i Jylland ved Danish Travel Awards.

Hotel Koldingfjord kåret som Jyllands bedste hotel

Hotel Koldingfjord har vundet prisen som Jyllands bedste hotel ved Danish Travel Awards i København. Kåringen kommer samtidig med, at hotellet har udvidet kapaciteten med flere værelser og styrket mulighederne for at afholde konferencer og events.

Turismebranchen hyldet ved Danish Travel Awards 2026

Mere end 500 branchefolk var til stede, da Danish Travel Awards 2026 onsdag samlede turismebranchen til festlig prisuddeling i København. 20 priser og tre specialpriser blev uddelt til virksomheder, der gør en forskel for dansk turisme.

Log ind