Kronik af Jannick Nytoft, adm. direktør i HORESTA, som også er bragt i dagens udgave af Børsen

Man kan ikke drive en god restaurant uden motiverede og kvalificerede folk i køkkenet og på gulvet, og lige så vel kræver hoteller og andre turismevirksomheder også medarbejdere, der kan sikre rammerne om fantastiske og imødekommende oplevelser.

Derfor skal vi sikre virksomhederne de hænder, som de har brug for. Det er til gavn for både erhvervslivet og for statskassen. Derfor var startskuddet til sommeren med en bred politisk aftale på international rekruttering en glædelig og længe ventet nyhed for de mange forretninger, der står og mangler kolleger for at imødekomme gæsternes efterspørgsel.

Aftalen muliggør, at flere internationale madhåndværkere og turismeprofessionelle kan komme hertil og bidrage til at indfri potentialet i danske virksomheder.

Stor ros til politikerne for at få enderne til at mødes i et forlig over midten på et område, som historisk set har været en slagmark for uenigheder. Men selvom forliget gør, at rekrutteringsforudsætningerne bliver bedre, så er vi langt fra i mål.

Vi må ikke stoppe arbejdet med at justere og udvikle på de eksisterende ordninger. For flere af dem kræver moderniseret og kalder på at blive gjort branchespecifikke. I dag håndterer man hele dansk erhvervsliv med samme ’one size fits all’-tilgang på rekrutteringsområdet.

Der er desuden behov for en langt mere imødekommende politisk italesættelse af internationale medarbejdere, og så fortjener de en mere fair sagsbehandling. Desværre hører vi historier fra hoteller og restauranter, der kan have ansøgninger på internationale rekrutteringer liggende hos myndighederne i over et år.

Forhåbentlig er denne brede aftale blot et startskud til mange flere politiske aftaler på tværs af midten. For det er nødvendigt med politisk enighed om, at vi i Danmark stadig kan trykke på speederen, hvad angår rekruttering i både Europa og uden for kontinentets grænser. Det kan lykkes ved blandt andet at prioritere flere midler til de gode markedsføringsindsatser, der allerede er i gang, hvor vi fortæller ledige uden for landets grænser om de mange jobmuligheder i Danmark.

Og selvom der også er lavet en politisk aftale i starten af 2022, der har til hensigt at løfte flere danskere i beskæftigelse, så er det også et område, hvor vi fortsat skal vurdere, om der kan skrues yderligere på knapperne. Det kunne for eksempel være ved at øge beskæftigelsesfradraget, som skaber incitament for, at flere tager et job.

Erhvervslivet står nemlig med en arbejdskraftsudfordring af massive dimensioner, der ikke forsvinder med et snuptag. Derfor skal der gøres endnu mere.

Fokus på erhvervsuddannelserne

Når politikerne nu mødes med aftaler over midten, så er der også et behov for et opgør med det nuværende uddannelsessystem. Der er behov for, at vi får løftet håndværksfagene i en hidtil uset grad og får skabt flere talenter. For faktum er i dag, at de politiske ambitioner for hvor stor en andel af de danske unge, der skal tage en erhvervsuddannelse gang på gang er blevet nedjusteret.

Derfor skal der investeres langt mere i erhvervsuddannelserne. Der skal sættes langt mere målrettet ind i folkeskolerne, der skal gøres op med diskursen om, at Danmark alene er et videnssamfund, samtidig med at vi får brudt med, at gymnasiet er det logiske valg for majoriteten.

I turisme- og oplevelseserhvervet kan unge få muligheder, som mange gymnasieelever kun kan drømme om. Med et dansk svendebrev i hånden kan man tage arbejde i alle verdens hjørner. Man kan stige i graderne og få et stort ansvar, mens man lever af at give andre menneske gode oplevelser og et smil på læberne. Og så kan man udleve iværksætterdrømmen om at få sit eget sted, blive sin egen direktør og skræddersy den tilværelse, som matcher alle ens ønsker.

Og det er ikke kun for den enkelte, at potentialet er stort. Regeringen har også ambitiøse målsætninger på erhvervets vegne. I slutningen af juni udkom en turismestrategi, som vil løfte turismeerhvervets omsætning fra 140 mia. kr. i 2019 til 190 mia. kr. i 2030.

Skal det indfris, og ikke ende som endnu en politisk målsætning, der må nedjusteres, så skal arbejdskraftsudfordringerne angribes fra alle leder og kanter: International rekruttering, flere danskere i arbejde og et øget fokus på erhvervsuddannelserne.

Der er ingen tvivl om, at vigtige aftaler er blevet indgået i årets første halvdel, men skal vi i mål med at sikre erhvervslivet tilstrækkeligt med ansatte, så er vi kun lige gået i gang.

80.000 ledige hoteljobs i USA

USA’s hotelbranche kæmper for at skaffe flere medarbejdere, i år forventes ansat 45.000 nye. Manglen på arbejdskraft tvinger lønningerne op, det kan betyde dyrere hotelovernatninger.

Log ind