Med udbruddet af krigen i Ukraine var der ikke meget at glæde sig over i februar. Den danske hotelbranche kunne dog med tilfredshed konstatere, at danskerne efter genåbningen af samfundet vente tilbage. Faktisk i sådan et omfang, at det overgik tiden før coronakrisen.
Antallet af danske overnatninger steg med omkring 40.000 fra februar 2020 til februar i år. Dette til trods for at dele af møde- og konferencemarkedet endnu ikke var oppe i gear på det tidspunkt.
”Februar er generelt en stille måned for hotelbranchen, men det er værd at glæde sig over de fremskridt, der er. Vi vidste godt fra genåbningen sidste år, at danskernes jagt på oplevelser ville være stor. Men det er da utrolig positivt, at de i sådan en grad er tilbage på vores hoteller”, siger Jannick Nytoft, der er adm. direktør i HORESTA.
Men mens de danske hotelovernatninger steg med 6,7 procent fra februar i 2020 til februar i år, er historien anderledes trist, når det gælder udenlandske besøg, der gik tilbage med 144.000. Det samlede overnatningstab endte derfor på 104.000, eller hvad der svarer til et minus på 10,7 procent.
”Coronaen sætter tydeligvis stadig sine spor. Særligt fordi store dele af verden fortsat havde rejserestriktioner på dette tidspunkt. Desværre må vi forvente, at fortsat kamp mod corona i dele af verden også vil præge rejselysten i de kommende måneder. Dertil kommer, at krigen i Ukraine givet vil forsinke den forventede vækst i rejseaktiviteten. Særligt i hovedstaden skal vi formentlig frem til 2024, før vi nærmer os tidligere tiders niveau”, siger Jannick Nytoft.
På alle de store markeder har Danmark som minimum mistet en tredjedel af gæsterne, men det er som ventet særligt USA og Storbritannien, der er gået tilbage. Over halvdelen af de amerikanske overnatninger mangler.
Når det gælder Japan og Kina ser situationen endnu værre ud. I februar var overnatningstallet for kinesere faldet med 60 procent og for japanere med 86 procent.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Hotel Faaborg Fjord planlægger 91 nye værelser og stor spa
06-11-2026
-
København forbyder reklamer for flyrejser og krydstogter
06-11-2026
-
Hoteller og restauranter skaber 13.500 job i København
06-11-2026
-
Fransk tv-program giver Danmark global eksponering
06-11-2026
-
Street food-iværksætter kåret til Årets Ejerleder
06-11-2026
-
Atypisk turistmål overgår årligt besøgsmål på fem måneder
06-11-2026
-
Høje afgifter bremser dansk autocamperturisme
06-11-2026