Der er kun to danske restauranter på listen over verdens 50 bedste. Men det er fuldstændig ligegyldigt, når de indtager første- og andenpladsen.
Noma genvandt titlen som verdens bedste, da World’s 50 Best Restaurants tirsdag blev offentliggjort i Belgien. Samtidig blev Danmarks anden 3-stjernede Michelin-restaurant, Geranium, kåret som nr. 2.
Dermed har dansk gastronomi for tredje gang på en måned vakt international genklang med anerkendelser og udmærkelser af et historisk omfang.
”For få uger siden fik Danmark 38 Michelinstjerner. Derefter vandt Ronni Mortensen sølv ved Bocuse d’Or, og nu krones det hele med kåringen af to danske restauranter som verdens bedste. Dansk gastronomi har leveret ekstreme resultater internationalt over de seneste 20 år, men dette overgår alt”, siger HORESTAs adm. direktør, Pia Voss.
Hun sender de varmeste hilsner til de to teams på Noma og Geranium og takker for den enorme indsats, de sammen med den øvrige danske topgastronomi leverer til gavn for dansk turisme.
”Gastronomien er blevet en dansk turistattraktion i sig selv. En reason-to-go. Det er altafgørende for hotel-, restaurant- og turisterhvervet, at vi formår at fastholde denne position,” siger Pia Voss.
To danske restauranter med i opløbet
World’s 50 Best Restaurants udarbejder også en The Extended List, der indeholder nr. 51-100 i verden. Også her er to danske restauranter rangeret.
Alchemist er placeret som nummer 58, og Amass som nummer 89.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Global uro kan give opblomstring i dansk påsketurisme
31-03-2026
-
Djurs Sommerland og Legoland åbner i påsken: Har store forventninger til 2026
31-03-2026
-
UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint
31-03-2026
-
Ny bestyrelse tegner HORESTA i Hovedstaden: Direktør for Charlottehaven er iblandt
31-03-2026
-
Hotel Stella Maris vender underskud til plus og skifter struktur
31-03-2026
-
47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere
31-03-2026
-
Snart åbner Egtvedpigens Verden som ny turistattraktion
31-03-2026
-
Internationalt: Spanien giver Airbnb millionbøde for ulovlig udlejning
31-03-2026