”Vi mødes et par gange om året, og her deler vi erfaringer. Det kan være, at en campingplads vil bygge en svømmepøl, og så er der lige en der har været igennem processen og kan dele erfaringer,” siger Brian Sørensen Bugge, der er formand for DK-CAMP. DK-CAMP er nyt medlem i HORESTA.
Og der er en helt særlig grund til, at netværk er særligt relevant for netop denne branche.
”Vi har jo ikke 40 kollegaer, vi kan spare med. Ofte er man alene med ansvaret eller også driver man det som par. Det betyder, at mange ikke blot har fundet relevant sparring her men også gode venner.”
Netværket viste sig at være særligt relevant, da første nedlukning ramte i foråret 2020, for også på campingpladserne var der tvivl om, hvad reglerne betød i praksis. Men da retningslinjerne så endelig var integreret og sæsonen i fuld gang, var der også travlt på langt de fleste pladser.
”Danskerne var jo tvunget til at holde ferie herhjemme, og det betød et rekordår for de fleste. Men nogle var desværre også hårdt ramt, fordi tyske fastliggere udeblev.”
Nu ser man så ind i endnu en sæson, hvor danskere forventer at holde ferie herhjemme. Med et bedre overblik over retningslinjer – og et håb om at de ikke bliver mere strikse – er formanden positiv for kommende sæson. Han mener nemlig, at det er gået op for danskerne, hvor dejligt et land Danmark er at holde ferie i.
”Jeg fornemmer en optimisme. Jeg har allerede mange bookinger til min egen plads, for danskerne vil være sikker på at få plads. Dansk camping-turisme har fået positiv opmærksomhed af krisen. Det er gået op for mange, at Danmark ikke så skidt at holde ferie i endda.”
DK-CAMP har netop meldt sig ind i HORESTA for at drage nytte af rådgivning og sparring og for at støtte op om en stærk branche.
”Vi tilbyder logi og mange campingpladser har også restaurant, så det giver det god mening at være del af lige præcis HORESTA.”
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Global uro kan give opblomstring i dansk påsketurisme
31-03-2026
-
Djurs Sommerland og Legoland åbner i påsken: Har store forventninger til 2026
31-03-2026
-
UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint
31-03-2026
-
Ny bestyrelse tegner HORESTA i Hovedstaden: Direktør for Charlottehaven er iblandt
31-03-2026
-
Hotel Stella Maris vender underskud til plus og skifter struktur
31-03-2026
-
47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere
31-03-2026
-
Snart åbner Egtvedpigens Verden som ny turistattraktion
31-03-2026
-
Internationalt: Spanien giver Airbnb millionbøde for ulovlig udlejning
31-03-2026