Restriktionerne er blevet forlænget, og derfor har HORESTA opdateret en række dokumenter, skabeloner og vejledning, som I kan gøre brug af i virksomhedens kommunikation.

I finder de helt nye brevskabeloner om hjemsendelse og varsling af feriedage her, og medlemmer kan downloade den seneste vejledning om lønkompensation til højre på siden.

Lønkompensationsordningen er forlænget til den 5. april 2021, og med en yderligere omstillingsperiode på 7 kalenderdage derefter.

Som et led i lønkompensationsordningen kan virksomheden med 1 dags varsel pålægge medarbejderen at bidrage med en feriedag, når medarbejderen står til at skulle være hjemsendt i 21 kalenderdage. De hjemsendte dage skal lægge efter den 17. januar 2021 for at kunne tælle med. For hver yderligere 28 kalenderdage, medarbejderen er omfattet af lønkompensation, kan der varsles yderligere 1 feriedag til afholdelse. Virksomheden kan første varsle den næste feriedag til afholdelse med en dags varsel, når virksomheden ved, at medarbejderen vil være hjemsendt på lønkompensation i 28 nye kalenderdage.

For en detaljeret gennemgang download HORESTAs vejledning om lønkompensation.

Medlemmer kan kontakte HORESTA for nærmere rådgivning vedrørende lønkompensation og varsling af feriedage ved at ringe til HORESTAs juridiske callcenter på 35 24 80 40.

KarinaLafrenz.jpg
Juridisk chef
Karina Lafrenz

Dette indhold er kun synligt for medlemmer af HORESTA. Vores eksperter rådgiver vores medlemmer inden for hoteller, restauranter og turismevirksomheder om alt fra jura og fødevarer til miljø, økonomi & politik. Hvis du vil have glæde af vores viden, er du meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.

Se også

Log ind