Af Mikal Holt Jensen, miljøchef i HORESTA

Skal vi, som samfund, virksomheder og individer, bevæge os en mere bæredygtig retning, så er det vigtigt, at vi får tydeliggjort, hvad der er den rigtige vej derhen. I restauranterhvervet er der en vilje, og virksomhederne holder ikke igen med at gøre ambitioner til handling. Men desværre må erhvervet lige nu kigge langt efter den politiske opbakning.

Engangsserviceafgiften blev for knapt to år siden tredoblet med et fingerknips under påskud af, at det skulle fremme bæredygtigheden i branchen. Det er i sig selv uhørt at påføre et erhverv så store omkostningsstigninger, men derudover giver det indtryk af, at man fra politisk side er mere interesseret i at trække penge ud af virksomhederne end i at skabe reel forandring.

Virkeligheden er nemlig den, at mange i erhvervet har investeret store summer i for eksempel bæredygtige alternativer til plastik, men fordi alternativerne er tungere, og afgiften pålægges ud fra vægt, blev disse virksomheder ramt særligt hårdt.

Skal initiativet kunne leve op til sin bæredygtighedsfortælling, burde man fra start have haft en differentieret afgiftsmodel på plads samt klare udmeldinger om, hvad man fra politisk side anså som bæredygtige alternativer til plastik.

Tredoblingen af afgiften har snart to års fødselsdag, og nu lyder meldingen fra politisk side, at deres arbejde ikke giver belæg for en differentiering. Samtidig har Miljøministeriets fortsat ikke præsenteret anbefalinger til alternativer.

Krisen står ikke i vejen for viljen

Under krisen er udgifterne til løn steget, energipriserne er fløjet i vejret, og råvarerne er blevet dyrere. Selvom det kunne være fristende med denne udvikling, og i forlængelse af en allerede lang og økonomisk drænende pandemi, at søge mindre bæredygtige og billigere veje, hvad angår for eksempel engangsservice, så er det ikke virkeligheden i erhvervet.

I HORESTA vil vi gerne rose sektorpartnerskaberne, hvor man har fundet en model for samarbejde om løsninger med effekt. Dette arbejde skal give erhvervet en rutevejledning til en mere bæredygtig drift, hvorimod afgiftsløft uden omtanke blot bremser innovationen og mulighederne for at ændre driften i en mere positiv retning.