Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Ligula Hospitality Groups tre københavnske hoteller, ProfilHotels Copenhagen Plaza, ProfilHotels Richmond og Good Morning City Copenhagen Star, havde fra juni til august 3,1 pct. flere overnatninger end året før. Belægningen steg samtidig med 2,8 pct.

Også antallet af amerikanske gæster voksede med mellem 2,9 og 4,1 pct. på de tre hoteller.

Fremgangen fortsætter resten af året. Bookede overnatninger fra september til december ligger aktuelt gennemsnitligt 23 pct. over samme tidspunkt sidste år. På ProfilHotels Richmond og Good Morning City Copenhagen Star er fremgangen 34 pct.

Adm. direktør Sebastian Löffler peger blandt andet på, at både danske og internationale gæster booker tidligere end før.

Læs hele historien på Turistmonitor

The Square genåbner efter renovering til 140 mio. kr.

Arp-Hansen Hotel Group har afsluttet en omfattende renovering af The Square på Rådhuspladsen i København. Investeringen på 140 mio. kr. har blandt andet givet hotellet 16 nye værelser, en opgraderet lobby og nye faciliteter.

Palads Hotel i Viborg renoverer 115 værelser

Palads Hotel i Viborg står over for en omfattende renovering efter flere år med underskud. Samtidig vil hotellets nye medejer samle administrationen af otte jyske hoteller i byen og dermed skabe nye arbejdspladser.

Park Lane Copenhagen får ny CEO

Louise Doré Petersen er udnævnt til adm. direktør og General Manager for Park Lane Copenhagen. Med mere end 30 års erfaring fra hotelbranchen skal Louise Doré Petersen stå i spidsen for hotellets videre udvikling og styrke dets position blandt Københavns luksushoteller.

Log ind