Hvordan sikrer I, at jeres markedsføring om bæredygtighed kan dokumenteres?

Eller hvad kræver det, hvis kunder eller samarbejdspartnere begynder at efterspørge klimamål efter SBTi (Science Based Targets initiative)?

Det er omdrejningspunktet for to webinarer, som rådgivnings- og revisionsvirksomheden BDO står bag den 25. og 26. august, hvor specialister giver virksomheder konkrete værktøjer til at navigere i krav, dokumentation og klimamål.

Skærpede krav til markedsføring og dokumentation
Det første webinar finder sted tirsdag den 25. august og sætter fokus på de skærpede regler for miljømæssige og etiske udsagn i markedsføringen, som træder i kraft den 27. september.

Tilmeld dig webinaret (gratis)

På webinaret gennemgår BDO bl.a., hvad reglerne betyder for eksisterende kommunikation, hvilke krav der stilles til dokumentation, og hvor virksomheder risikerer at komme på kant med reglerne.

Få styr på klimamålene i praksis
Dagen efter, onsdag den 26. august, sætter BDO fokus på Science Based Targets initiative, SBTi. Det er et internationalt initiativ, som arbejder med standarder og metoder for videnskabeligt baserede klimamål.

Tilmeld dig webinaret (gratis)

Webinaret giver blandt andet et overblik over processen frem mod en eventuel SBTi-validering, forskellene mellem mindre og større virksomheders tilgang samt de data og metodiske valg, virksomheder skal forholde sig til.

"Flere virksomheder møder forventninger til deres klimaindsats fra kunder og samarbejdspartnere. Det kan hurtigt opleves som komplekst, især når nye krav skal omsættes til konkrete beslutninger i hverdagen. Webinarerne er en god mulighed for at få kompleksiteten brudt ned og blive klogere på, hvad der faktisk er relevant for ens egen virksomhed," siger Line Gourvan Romme Hansen, konsulent i HORESTA.

Begge webinarer afholdes af BDO med Director Mette Toftegaard Rasmussen og andre specialister inden for de respektive områder.

Line
Konsulent - Green Key
Line Gourvan Romme Hansen

HORESTA: Nye krav til takeaway rummer flere spørgsmål end svar

Fra 12. februar 2027 skal virksomheder med takeaway give gæsterne mulighed for at få mad og drikke i deres egne beholdere. Men branchen mangler stadig klare svar på, hvordan kravet Bring Your Own (BYO) skal fungere i praksis. HORESTA frygter, at virksomhederne ikke får mulighed for at afvise emballage, der kan bringe fødevaresikkerheden i fare.

Webinar: Få styr på medarbejderdata og GDPR

Hvilke oplysninger må du indhente om medarbejdere? Hvad må du spørge om ved sygdom? Og hvad må du fortælle, når en medarbejder stopper? Den 27. oktober holder HORESTA webinar om databeskyttelse i ansættelsesforhold, hvor du får et praktisk overblik over reglerne fra rekruttering til fratrædelse.

Webinar: Få styr på medarbejderdata og GDPR

Hvilke oplysninger må du indhente om medarbejdere, hvad må du spørge om ved sygdom, og hvad må du fortælle, når en medarbejder stopper? Få overblikket på HORESTAs webinar om medarbejderdata og GDPR den 27. oktober.

Log ind