Skoleklokkerne har netop ringet ind for de tusindvis af unge, der har første skoledag på en ungdomsuddannelse.
For mange af dem kommer uddannelsesstarten også til at være lig med fest og alkohol. Danske unge drikker tidligere, oftere og mere ad gangen end unge i andre europæiske lande, og alkoholforbruget tager for alvor fart i overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne.
Derfor er det også godt, at klokken ringer ind for regeringen, som et flertal i Folketinget har pålagt at fremlægge en forebyggelsesplan for unges alkoholforbrug, inden året er omme. I Drukfri Ungdom – et initiativ af HORESTA og 24 øvrige organisationer – er man glade for udsigten til en forebyggelsesplan, og organisationerne håber, at den kommer til at indeholde en ensartet aldersgrænse for køb af alkohol på 18 år.
”Vi håber, at regeringen og Folketinget griber chancen og med forebyggelsesplanen tager et stort og vigtigt skridt til en reel ændring af unges alkoholkultur, som er helt afgørende for at skabe en sundere, tryggere og mere lige ungdom for kommende generationer,” skriver organisationerne, hvor Annette Hyldebrandt, chef for turisme og oplevelsesøkonomi i HORESTA, er medafsender, og de fortsætter:
”Vi ved godt, at en højere aldersgrænse ikke kommer til at ændre alt med et fingerknips. Og den kommer heller ikke til at betyde, at unge under 18 år vil stoppe med at drikke alkohol. Men al evidens og alle erfaringer viser, at en 18-årsgrænse er en helt afgørende løftestang."
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
HORESTA-analyse: Hotelbyggeriet boomer i Aarhus
13-10-2026
-
Scandic Webers får nye ejere og skal renoveres
13-10-2026
-
HORESTA roser droppet turistskat
13-10-2026
-
Hotellerne sætter rekord trods fald i overnatninger
13-10-2026
-
Airbnb vokser kraftigt og møder kritik fra HORESTA
13-10-2026
-
Politikere vil tillade mere privat korttidsudlejning
13-10-2026
-
Restaurant Møntergade går ind på frokostmarkedet
13-10-2026
-
Restaurantkæde med Oprah Winfrey søger konkursbeskyttelse
13-10-2026