Næsten 2,5 mio. overnatninger mistede det danske hotelerhverv denne sommer sammenlignet med sidste år til trods for, at mange danskere brugte ferien inden for landets grænser. Det viser tal, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. Danmark gik dermed glip af turismeomsætning fra hotelgæster for flere milliarder kroner i månederne juni, juli og august.
Tabet blev blandt andet hjulpet på vej af den kritiserede seksdagesregel, fortæller HORESTAs formand, Jens Zimmer Christensen. Kravet om minimum seks bookede overnatning for udlændinge ramte særligt Region Hovedstaden, som denne sommer mistede 61 procent af hotelovernatningerne sammenlignet med sidste år. 84 procent af de udenlandske overnatninger forsvandt på det københavnske hotelmarked.
”De store byer var i forvejen ramt af grænserestriktioner, da de typisk har mange udenlandske gæster, og seksdagesreglen satte yderligere forhindring op for de turister, der ønskede at besøge landet og de store byer. Et så stort fald i både gæster og omsætning har naturligvis konsekvenser, og den politiske beslutning har kostet både virksomheder livet og medarbejdere deres arbejde,” siger Jens Zimmer Christensen.
Situationen blev bestemt heller ikke bedre af, at der i perioden er åbnet flere end 2.000 nye hotelværelser i København, tilføjer Jens Zimmer Christensen.
Danskerne kunne ikke lukke hullet
Nogle virksomheder i det danske turisme- og oplevelseserhverv havde i juli den bedste sommermåned nogensinde, men sommerferien kom og gik. For til trods for den øgede efterspørgsel i den afgrænsede periode, bød de tre sommermåneder på tilbagegang over hele landet for hotelerhvervet. Uden for København gik hotellerne mellem 15 og 23 procent tilbage. Og nu hvor danskernes ferie er slut, og restriktionerne er blevet strammet, står mange virksomheder i en utrolig vanskelig situation, lyder det fra HORESTAs formand.
”Fremtidsudsigterne er dystre i erhvervet, og hjælpepakkerne er ikke, hvad de tidligere var, selvom situationen på mange måder er forværret. Efteråret har budt virksomhederne nye og strammere restriktioner, og folk bliver hjemme, ligesom vi så det i foråret. Forskellen er nu, at kunderne aflyser mere og længere ud i fremtiden, og derfor er behovet for politisk hjælp kun blevet større,” fortæller Jens Zimmer Christensen, formand i HORESTA.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Hotel Faaborg Fjord planlægger 91 nye værelser og stor spa
06-11-2026
-
København forbyder reklamer for flyrejser og krydstogter
06-11-2026
-
Hoteller og restauranter skaber 13.500 job i København
06-11-2026
-
Fransk tv-program giver Danmark global eksponering
06-11-2026
-
Street food-iværksætter kåret til Årets Ejerleder
06-11-2026
-
Atypisk turistmål overgår årligt besøgsmål på fem måneder
06-11-2026
-
Høje afgifter bremser dansk autocamperturisme
06-11-2026