OECD forventer på nuværende tidspunkt, at den internationale turismeøkonomi falder med 45 pct. i 2020. Det tal kan dog stige til 70 pct., hvis COVID-19-krisen fortsætter til september.

Situationen er selvsagt alvorlig, og en række af verdens største turismeorganisationer satte sig forleden sammen for at diskutere, hvilke nationale løsninger der har effekt, og hvilke der med fordel kunne bredes ud til endnu flere.

Med ved mødet deltog blandt andre Jeff Pool, senior vice president i World Travel & Tourism Council, Tim Fairhurst, policy director hos European Tourism Association samt HOTREC- og HORESTA-formand Jens Zimmer Christensen.

Sidstnævnte udtaler:

”Med krisens alvor er der behov for, at alle regeringer er proaktive og koordinerer både kort- og langsigtede løsninger, der kan redde virksomheder og arbejdspladser i turismen. På mødet blev der fremhævet en række konkrete tiltag fra rundt om i verden, der holder hånden under erhvervets økonomi i denne særlige situation. Turismen blev ramt først, hårdest og vil være længst tid om at rejse sig igen.”

Jens Zimmer Christensen tilføjer dog også, at konsekvenserne allerede er store. Mange virksomheder har lukket, og mange tusinde har mistet deres arbejde. For selvom forholdene og rammevilkårene varierer landene imellem, så er de grundlæggende udfordringer de samme, og der består et kæmpe arbejde i at få turismen tilbage på sporet, tilføjer HOTREC- og HORESTA-formanden.

To bookinggiganter sidder på 85 pct. af OTA-markedet

Booking Holdings og Expedia Group står tilsammen for 85,4 pct. af OTA markedet i Europa. Samtidig viser en ny analyse, at OTA bookinger fylder mere end for 12 år siden, mens andelen af direkte hotelbookinger er faldet.

Tivoli gør længere halloweensæson permanent

570.000 gæster besøgte sidste år Tivoli under den forlængede halloweensæson. Nu gør forlystelsesparken udvidelsen permanent og ser potentiale i at styrke efteråret som turismesæson i København.

Log ind