Dorte Krak er administrerende direktør i Arp-Hansen Hotel Group, men hun er også en del af den Erhvervsfremmebestyrelse, som skal lave en strategi, der både styrker og udvikler dansk erhvervsliv. Målet er skabe en efterspørgselsdrevet og lokalt forankret erhvervsfremme- og turismeindsats for virksomheder på tværs af hele Danmark. Og særligt turisme- og oplevelseserhvervet har Dorte Krak kunne give de øvrige medlemmer af bestyrelsen en indsigt i.
”Turismen har et enormt potentiale som både beskæftigelses- og vækstskaber. Det har erhvervet vist siden den økonomiske krise, og potentialet er endnu større. Derfor er det helt naturligt, at vi nu i regi af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har udvalgt turisme- og oplevelseserhvervet som en styrkeposition, og her kan vi sætte nye initiativer i søen med forventningen om, at det skaber fremgang – ikke kun i turismen, men også i de tilstødende erhverv og i udviklingen af lokalområdet”, siger Dorte Krak.
Erhvervsfremmebestyrelsens forslag til strategi for decentral erhvervsfremme har været sendt i høring, hvor alle interessenter kan komme med deres kommentarer. Turismen var ikke som udgangspunkt udpeget som en styrkeposition, men er nu blevet udvalgt til et af de erhverv, der skal satses på. Både erhvervsliv som offentlige aktører har i høring støttet, at dansk turisme er en styrkeposition, som der skal investeres i.
Der er fra politisk hold øremærket 50 mio. kr. årligt til målrettede turismeindsatser. En del af disse midler er i 2019 gået til at konsolidere de nye destinationsselskaber, men de øvrige midler har fremmet kvalitetsoplevelser til turisterne gennem lokale projekter og initiativer. Her har Dansk Kyst- og Naturturisme blandt andet søgt midler til projektet ’Oplev Østersøruten’, mens Destination Bornholm har fået midler til tiltaget ’Oplevelser på vinterøen Bornholm’.
Fremadrettet foreslår Erhvervsfremmebestyrelsen, at der også åbnes op for, at virksomheder i erhvervet kan søge midler til investeringer i turismeinfrastruktur, overnatningskapacitet og i opgradering af turismeproduktet. Ligesom der er mange flere muligheder for økonomisk støtte.
”Jeg vil gerne opfordre til, at aktører indenfor turisme- og oplevelsesøkonomien også byder ind på en række af de tværgående indsatser som Erhvervsfremmebestyrelsen udbyder midler til. Jeg har kendskab til mange initiativer indenfor vores erhverv, der har til formål at udnytte potentialerne i øget digitalisering eller indenfor cirkulær økonomi, og her er der gode muligheder for at kunne søge økonomisk støtte i erhvervsfremmesystemet”, pointerer Dorte Krak.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Nyborg Strand fordobler overskud og investerer massivt
08-05-2025
-
Brøndums Hotel i Skagen bliver premiumhotel
08-05-2025
-
Joe & The Juice er tilbage i plus
08-05-2025
-
Hotel Koldingfjord hædret som landets bedste venue for femte gang
08-05-2025
-
Greenpeace ændrer kampagne efter pres fra VisitDenmark
08-05-2025
-
Comwell sætter ny rekord og styrker resultatet i 2024
08-05-2025
-
Brancheprofil skal løfte Charlottehaven til næste niveau
08-05-2025
-
Portræt af en pioner: Peter Brinks forvandler hoteller og menneskeliv
08-05-2025