Landets hoteller og restauranter higer efter mere viden om, hvad det er for en fremtid, de kigger ind i.
Det fremgår af en medlemsanalyse, som HORESTA netop har gennemført. I undersøgelsen er medlemmerne blevet spurgt om, hvad der lige nu er de største udfordringer for deres virksomheder, og ordet ”uvished” spiller en stor rolle i den forbindelse.
Blandt de øvrige store udfordringer er mangel på økonomisk hjælp fra det offentlige, og endelig fylder forsamlingsforbuddet på ti personer rigtig meget i medlemmernes besvarelser.
”Svarene illustrerer, hvordan vores erhverv er udfordret på alle tænkelige niveauer og har været det alt for længe. Vi står i en situation, hvor alt er i spil, og hvor virksomhederne forsøger at navigere med en sigtbarhed på ganske få dage og uger,” siger Kirsten Munch, der er politisk direktør i HORESTA.
Forsamlingsforbud er største udfordring
Medlemmerne er i undersøgelsen blevet stillet over for 14 mulige udfordringer, og de har kunnet vælge de vigtigste uden et øvre loft for, hvor mange de valgte.
Blandt hotellerne peger 70 procent på uvisheden om ophævelse af forsamlingsforbuddet på 10 personer, som en væsentlig udfordring. 61 procent ser risikoen for en langvarig økonomisk krise som væsentlig, mens 55 procent mener, at manglende eller utilstrækkelige hjælpepakker er af stor betydning.
I restauranterhvervet er det også uvisheden om ophævelse af forsamlingsforbuddet på 10 personer, som flest udpeger som problematisk, nemlig 75 procent. Næsthøjest placeret er regeringens henstilling om at begrænse sociale aktiviteter (64 procent), men 56 procent peger på uvisheden om, hvorvidt virksomheden kan få adgang til hjælpepakker.
HORESTA arbejder intenst på at sikre økonomisk kompensation til erhvervet, og at få så meget klarhed om fremtiden som overhovedet muligt. Blandt andet via et forbedret varslingssystem. Endelig er der fokus på tiltag, der kan sætte gang i omsætningen og sikre en så hurtig genåbning som muligt.
”Lige nu er der politisk fokus på et oplevelsesfradrag, som vi har foreslået igennem flere måneder. Vi ved, at det er på bordet under de igangværende finanslovsforhandlinger. Og så skal vi sikre, at den aktuelle debat om hurtigtests kombineret med vaccinationer kan fremme en genåbning så meget og så hurtigt som overhovedet muligt i løbet af 2021,” siger Kirsten Munch.
Hvis du er medlem kan du få adgang til HORESTAs analyse her.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
HORESTA: Rekordår for beskæftigelsen i hotel- og restaurationsbranchen
24-02-2026
-
Strawberry udpeger ny HR-direktør: Har tidligere arbejdet i Danmark
24-02-2026
-
HORESTA bakker op om ensartede affaldsregler
24-02-2026
-
Dansk Folkeparti vil skrotte kildesortering efter debat om affaldsgebyrer
24-02-2026
-
Brøchner Hotels åbner suitekoncept i Carlsberg Byen
24-02-2026
-
HORESTA: En hovedstad må gerne kunne høres
24-02-2026
-
Historisk herregårdshotel til salg for 27 mio. kr.
24-02-2026