Af HORESTAs formand, Jens Zimmer Christensen

Regeringen stod i marts for en resolut nedlukning af landet, som også indebar tvangslukning af store dele af turisme- og oplevelseserhvervet. Samtidig blev der indført vigtige hjælpepakker, som har været medvirkende til at sikre virksomhedernes overlevelse og bevare mange tusinde arbejdspladser. 

Indtil nu. 

For selvom sæsonmedarbejdere ikke er hyret ind, og der ingen timer er til de timelønnede, og hver ottende medarbejder i erhvervet allerede er blevet opsagt, så bliver det først rigtig voldsomt, hvis den rette hjælp ikke gives nu og fremover. Mange flere jobs er i fare.

Før sommer blev en udfasning af hjælpepakkerne aftalt, og her var grundlaget knyttet til en genåbning i fase 4. Nu er yderligere genåbning udskudt, og mange af de omsætningsbegrænsende restriktioner fastholdt. Det hæmmer virksomhedernes mulighed for at skabe vækst og dermed en rentabel forretning. Således er udfasningen af hjælpen forbundet med en række bristede forudsætninger og en virkelighed, som ikke findes på nuværende tidspunk. Derfor er det tvingende nødvendigt, at politikerne sikrer, at hvis restriktionerne skal fortsætte, skal tilstrækkelig støtte følge med.

 Store dele af erhvervet har stadig hjemsendte medarbejdere, og rigtig mange af dem må afskediges, når kompensationspakkerne udløber. Restauranter og mødevirksomheder kan ikke afholde de sædvanlige arrangementer på grund af kvadratmeterkravet, og event-, messe- samt konferencesteder mister milliarder i omsætning grundet forsamlingsforbuddet. Det er restriktioner, der kommer oven i et ændret rejsemønster og en ændret adfærd som følge af COVID19. Konsekvenserne af krisen er uoverskuelige for dansk turisme- og oplevelseserhverv, for selvom dansk eksport faldt med 8 pct. i første halvår, så er det intet imod de 2/3, som turismeeksporten blev banket ned med.

I turisme- og oplevelseserhvervet har vi lyttet til de politiske meldinger om, at man vil holde hånden under virksomhederne og arbejdspladserne.

Virksomhederne har navigeret efter, at med restriktioner, der ødelægger forretningen, vil der også være en økonomisk håndsrækning fra staten. Med udsigten til fortsatte restriktioner i efteråret, så har det lange udsigter, før vi igen kan forvente en efterspørgsel, som vi kan overleve på. Krisen er ikke forbi – vi er stadig midt i den.

Rigtig mange virksomheder har gjort alt, hvad de kan for at følge statsministerens appel om at holde igen med afskedigelser. Vi ønsker på ingen måde at skulle sige farvel til dygtige og trofaste medarbejdere. Derfor har rigtig mange været hjemsendt på lønkompensation, hvor virksomhederne trofast har betalt en væsentlig del af lønnen. Og virksomhederne har gennem mange måneder nu oparbejdet en betragtelig gæld. Men det har desværre en udløbsdato - for på et tidspunkt er kassen tom.

 Vi bærer i erhvervet på en kæmpe regning for forårets nedlukning og med udsigten til et svært efterår med forsættelse af forsamlingsforbud og restriktioner, der begrænser omsætningen markant, har behovet for hjælp ikke været større.

Situationen er mere end alvorlig for dansk turisme og den kommende tid bliver afgørende for, hvor mange der mister jobbet i erhvervet. Hver fjerde virksomhed planlagde i sommer, at de var nødt til at afskedigede indenfor kort tid, og med den forværrede situation må vi forvente, at det ser endnu mørkere ud nu.

Men antallet kan begrænses, hvis den rette hjælp gives. Her er både visheden og tiden afgørende. Vi må derfor på det kraftigste appellere til, at tilstrækkelig hjælp sikres til det erhverv, der er ramt først, hårdest og vil være det i længst tid.

Et gammelt mundheld siger: ”Lad falde, hvad ej kan stå”. Og mange siger, at vi alle skal tilpasse os en ny virkelighed. Der er uden tvivl brug for, at turisme- og oplevelseserhvervet skal tilpasse sig en ny virkelighed. De, der tør lægge navn til prognoser, vurderer, at vi skal frem til 2024 før det internationale turisme- og oplevelseserhverv nærmer sig niveauet før Covid19. Og vi bliver nødt til at sikre, at der rent faktisk er virksomheder, som kommer igennem krisen og får mulighed for at omstille sig.

Hvis eksisterende hjælpepakker og kompensationsordninger ikke skal have været spildt på et af de erhverv, der har været allerhårdest ramt og har allermest brug for hjælp, så skal nødhjælpen forlænges. Når erhvervets virksomheder ikke kan holde sig oprejst lige nu uden hjælp, så skyldes det i høj grad, at restriktioner har bundet dem på hænder og fødder, men også at den lønkompensationsmodel, som blev udviklet i en tidlig fase af denne krise, ikke giver mulighed for at tilpasse forretningen. Der er brug for mere fleksibilitet.

Turisme- og oplevelseserhvervets arbejdspladser har afgørende betydning i hele Danmark. Det er stedbundne arbejdspladser, der ikke bare kan outsources til udlandet. Det er mange steder i landet et af de vigtigste erhverv. Turismen er med til at sikre flyruter og færgeafgange, som er så afgørende for den øvrige del af dansk erhvervsliv. En infrastruktur eller livsnerve for hele landet. Det er bare nogle få af de mange grunde til, at man ikke skal sparke krykkerne væk under erhvervet. Der er brug for, at erhvervet, virksomhederne og de ansatte får en chance for at tilpasse sig en ny virkelighed og selv er i stand til at rejse sig og humpe forslået videre.

Log ind