Hver tredje danske hotel- og restaurantvirksomhed har haft en rigtig god juli.
I en ny medlemsundersøgelse, som HORESTA har gennemført, siger de, at deres omsætning har været på samme niveau eller endda højere end i samme måned for et år siden.
Det er så til gengæld også noget nær den eneste positive nyhed i undersøgelsen.
15 procent af deltagerne siger, at de i juli har haft en nedgang i omsætningen på mindst 60 procent, og 10 procent har holdt helt lukket. Nogle af dem fordi de har været tvunget til det.
Og det ser ikke meget bedre ud i de kommende måneder. Størstedelen af virksomhederne forventer at være negativt ramt på omsætningen i mange måneder frem.
Forventningerne til september og oktober viser, at meget få forventer vækst – kun 4-7 pct. har sat kryds ved denne svarmulighed. Dertil kommer, at kun omkring hver fjerde virksomhed forventer at være tilbage på niveau med 2019. Knap 60 pct. forventer således omsætningsreduktion i større eller mindre grad.
København er hårdest ramt
De københavnske hoteller er den suverænt hårdest ramte kategori i juli og august. Hele 43 pct. af deltagerne i undersøgelsen forventer en nedgang i juli og august på over 80 pct. og ingen forventer, at omsætningen i år kommer til at ligge på niveau med eller over sidste års niveau.
Restauranterne i hovedstaden forventer ligeledes at være hårdt påvirket i sommermånederne. Stort set ingen forventer en omsætning på niveau med - eller over - sidste års niveau. Derimod er der over 60 pct., som forventer et omsætningsfald på mellem 20 og 99 pct.
Også uden for hovedstaden er mange hoteller og restauranter hårdt ramt, men der er væsentligt flere lyspunkter end blandt hovedstadens virksomheder, særligt i juli.
26 pct. af hotellerne uden for København havde således vækst i juli måned sammenlignet med 2019, mens 27 pct. havde en omsætningen på niveau med sidste år. For restauranterne er de tilsvarende andele på 20 og 17 pct.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Unge hotel- og restauranttalenter hædret på HORESTA Årsdag 2025
31-10-2025
-
Fremtiden i fokus på rekordstor årsdag hos HORESTA
31-10-2025
-
Rasmus Munk fra Alchemist vinder The Best Chef Awards for andet år i træk
31-10-2025
-
Regeringen vil investere i turisme og stramme grebet om Airbnb
31-10-2025
-
Nu åbner Rox Resort i Køge
31-10-2025
-
Danhostel finder ny direktør med kædeerfaring
31-10-2025
-
Fire arkitektteams i kapløb om nyt verdensarvscenter i Roskilde
31-10-2025
-
Støj fra restaurantgæster skaber splid i Indre By
31-10-2025