Hvis der lander en mail fra direktøren med en forespørgsel om en stor pengeoverførsel, skal regnskabsmedarbejderen så kunne bedømme, om det er fra personens overordnede eller fra en internetsvindler?

I en nylig afsagt dom fra Østre Landsret er det igen slået fast, at der er grænser for den uagtsomhed, som en arbejdsgiver skal tåle fra sine medarbejdere.

Sagen handlede om en regnskabschef, der i en periode over seks dage i 2016 havde godkendt fire separate betalinger på i alt 104.900 euro, som efter deres ordlyd kom på ordre fra den administrerende direktør i virksomheden, der på samme tidspunkt var fysisk fraværende fra virksomheden.

Problemet var, at anmodningerne, der var fremsendt i e-mails, ikke kom fra direktøren, men derimod fra kriminelle, som ønskede at virksomheden skulle overføre pengene til dem.

Bortvisning af regnskabschefen

Som følge af regnskabschefens handlinger besluttede virksomheden at bortvise ham, idet man anså ham for groft at have misligholdt ansættelsesforholdet. 

Regnskabschefen anlagde sag mod virksomheden med krav om erstatning svarende til den løn, pension mv., som han ville have fået udbetalt i en opsigelsesperiode samt krav om godtgørelse.

Landsretten frifandt, ligesom byretten, virksomheden under henvisning til, at det burde have stået regnskabsmedarbejderen klart, at han stod over for et såkaldt ”CEO-fraud”, hvor svindlere fra udlandet udgiver sig for at være en virksomheds direktør og forsøger at få medarbejdere til at udbetale beløb til konti, som svindlerne i sidste ende har adgang til.

Regnskabschefen undrede sig blandt andet over stavefejl i de modtagne mails, og havde over for andre medarbejdere bemærket, at det så ud til at være en ”mail fra en afrikaner”, og at det så ”mystisk ud”. Det forhold, at regnskabschefen havde fulgt den dagældende procedure for betaling, og at begrebet ”CEO-fraud” i 2016 måtte anses for et nyt fænomen, kunne ikke føre til et andet resultat.

Advokat David Bar-Shalom fra HORESTA bemærker om dommen:

”Den bekræfter, at der er en grænse for den grad af uagtsomhed, som en arbejdsgiver skal tåle fra sine medarbejdere. Sagen kunne – muligvis – have været undgået, hvis arbejdsgiveren havde haft en anden procedure for betalinger, og det havde under alle omstændigheder givet arbejdsgiver et bedre udgangspunkt i forhold til at godtgøre, at regnskabschefen groft havde misligholdt sit ansættelsesforhold, og at bortvisningen derfor var berettiget. I den forbindelse er det værd at huske på, at det er arbejdsgiver, der skal løfte bevisbyrden for, at en bortvisning har været berettiget”, siger David Bar-Shalom, og fortsætter:

”I HORESTA opfordrer vi derfor arbejdsgivere til periodevis at gennemgå deres betalingsprocedurer mv. for at sikre sig, at de holder sig orienteret om de nye svindelmetoder, som vi desværre kan læse om med jævne mellemrum.”

Det skal for god ordens skyld oplyses, at HORESTA ikke har været involveret i sagen, og at ovenstående alene er bragt som et nyhedsreferat, der derfor ikke kan erstatte konkret juridisk rådgivning.

HORESTA bragte et tema om blandt andet CEO Fraud i ”Visitor” nr. 01-18.