Hotel- og restauranterhvervet beskæftiger omkring 3.000 af de flygtninge, som opholder sig i Danmark. Det er langt flere end noget andet erhverv, fremgår det af en analyse, som Dansk Arbejdsgiverforening har udarbejdet.
Opgørelsen kommer ikke bag på erhvervets organisation, HORESTA:
”Hoteller og restauranter har altid spillet en hovedrolle i integrationen af flygtninge på det danske arbejdsmarked, og det er vi stolte over. At få en fod inden for på arbejdsmarkedet er den hurtigste vej til at blive integreret i samfundet”, siger Kirsten Munch, der er politisk direktør i HORESTA.
Der er i øjeblikket godt 36.000 voksne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i Danmark uden permanent opholdstilladelse. Af dem er 15.000 i beskæftigelse, og hver femte af dem er altså ansat i hotel- og restauranterhvervet.
Mangel på arbejdskraft
”Vores erhverv er et godt sted at starte for mange af dem. Dels har vi en del ufaglærte job, dels har vi i forvejen mange udlændinge ansat og derfor et internationalt miljø, som man som udlænding hurtigere kan falde til i. Mange af dem fortsætter med at arbejde i erhvervet og tager måske en uddannelse som kok eller tjener. Andre søger videre til anden beskæftigelse, men har hos os fået den første vigtige introduktion til arbejdsmarkedet”, siger Kirsten Munch.
I disse år er der særligt gode muligheder for at få job på hoteller og restauranter, fordi manglen på både faglærte kokke, tjenere og receptionister og ufaglærte er stor. En analyse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viste for nylig, at hvert tredje rekrutteringsforsøg i branchen er forgæves. Enten bliver stillingerne ikke besat, eller også ansætter virksomhederne medarbejdere uden de rette kvalifikationer.
”Både hotel- og restauranterhvervet vokser markant i disse år. Forholdsmæssigt har vi skabt flere arbejdspladser end noget andet erhverv siden finanskrisen. Derfor er det positivt, at vi kan ansætte flygtninge og dermed løse et rekrutteringsproblem samt bidrage til integrationen på samme tid”, siger Kirsten Munch.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Megaevent: VM trak 60.000 løbere til København
23-09-2026
-
Tivoli gør længere halloweensæson permanent
23-09-2026
-
Ulovlig korttidsudlejning i Aalborg meldt til politiet
23-09-2026
-
Kurhotel Skodsborg vinder international spa-pris igen
23-09-2026
-
Ny hovedejer træder ind i femstjernet hotel i Hornbæk
23-09-2026
-
To bookinggiganter sidder på 85 pct. af OTA-markedet
23-09-2026
-
Rindsholm Kro gør gæsternes minder til en del af værtskabet
23-09-2026
-
Scandic gør donation af overskudsmad landsdækkende
23-09-2026