Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Cori Hornbæk Hotel får ny hovedejer kort før åbningen. Tais Clausen, medstifter af techvirksomheden 3Shape, har gennem familiekontoret Sagitta købt lidt over 50 pct. af hotellet.

Copi Group fortsætter som medejer sammen med Zinglersen Properties og to øvrige investorer.

Hotellet ligger i det tidligere Hornbæk Badehotel fra 1935, som Copi Group købte for 82 mio. kr. i 2023.

Ejendommen er siden ombygget til et femstjernet hotel med mere end 80 værelser og suiter, konferencelokaler, restaurant og bar. Et spa og wellnessområde åbner i november.

Brian Mark Hansen, tidligere vinder af kokkenes VM, er ansat som køkkenchef og skal stå i spidsen for hotellets gastronomi.

Læs hele historien på Børsen

Læs også mere hos Turistmonitor

Hoteller rammes af udeblivende gæster: Mistænker visumshopping

Antallet af tyrkiske visumansøgninger til Danmark er steget markant, samtidig med at københavnske hoteller oplever omfattende problemer med gæster, der aldrig dukker op. HORESTA frygter, at hotelreservationer bruges til at opnå visum til Danmark og dermed adgang til andre Schengenlande.

Log ind