Obligatoriske whistleblowerordninger for større virksomheder er måske på vej. Europa-Kommissionen arbejder netop nu på at styrke medarbejdernes muligheder for at meddele eventuelle lovbrud ved indførelse af krav om obligatorisk whistleblowerordning for større virksomheder.
Kommissionens forslag om obligatorisk whistleblowerordning retter sig blandt andet mod private virksomheder med mere end 50 ansatte, eller 10 mio. euro i omsætning.
Forslaget lægger op til, at ansatte og visse forretningsforbindelser skal have en nemmere og mere sikker adgang til at meddele eventuelle brud på, eller manglende opfyldelse af EU-lovgivning.
Dette skal blandt andet ske ved etablering af en ’intern kanal’, hvor whistlebloweren fortroligt kan meddele forholdet, og herefter modtage svar inden tre måneder. Whistlebloweren vil ligeledes blive sikret med ansættelsesretlige repressalier.
Bortset fra specifikke områder i Danmark, f.eks. i finansielle virksomheder, er whistleblowerordninger ikke reguleret af lovgivning, og med det nye forslag, må det forventes, at der følger en nærmere regulering af området, fortæller Jonas Madsen, juridiske konsulent i HORESTA.
Whistleblowerordninger er dog ikke et ukendt fænomen i Danmark, og flere virksomheder har allerede, etableret whistleblower – eller lignede ordninger. Indenfor de fleste overenskomstområder, herunder også på HORESTA’s område, findes der allerede organer i form af tillidsrepræsentanter og samarbejdsudvalg, hvor ansatte kan ytre sig om forhold på arbejdspladsen.
Justitsministeriet har på nuværende tidspunkt sendt forslaget i høring.
HORESTA vil i nyhedsbrevet og på HORESTA.dk følge op på, hvordan forslaget fra Europa-Kommissionen modtages og eventuelt implementeres i Danmark.
Hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål, kan medlemmer kontakte juridisk callcenter på 3524 8040.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Tommy Ahlers blander sig i debat om Airbnb
17-10-2025
-
HORESTA: Fjern aldersgrænsen for SVU – unges udvikling må ikke bremses
17-10-2025
-
Sunset Boulevard hædres som Succesvirksomhed 2025
17-10-2025
-
Tidligere Noma-kok åbner ny restaurant i Helsingborg
17-10-2025
-
Hotel Hesselet satser på gastronomi og langsom luksus
17-10-2025
-
Noma udvider med permanent butik og kaffebar i København
17-10-2025
-
Karrebæksminde får luksusresort med fokus på erhverv og velvære
17-10-2025
-
Markant hoteludvidelse i Aalborg sendt i høring
17-10-2025